Opskrift på hæklet iPhone Cover (med hank)

Det var egentlig min plan at lave en fin billedevejledning, men nu er der efterhånden snart mange der har efterlyst en opskrift på det hæklede iPhone Cover så her kommer den – håber det giver mening :)
Jeg hækler forholdsvis stramt så det kan godt være at du skal slå lidt færre masker op hvis du hækler meget løst eller bruger noget tykkere garn, og mht. hvor mange omgange du skal hækle er det også en god idé at måle undervejs :)

Se flere billeder af de forskellige covers HER.
Hvis du er blevet inspireret af mine covers eller har brugt opskriften så husk at linke OG giv mig gerne et prej om dit indlæg, så linker jeg tilbage herfra :)

Update: Se Mettes version HER, Annas HER, Pernilles HER, Evas HER, Michelines HER, Marias HER, Carinas HER og HER (med sej lille elefant!), Lis’ HER, Trines HER og HER, Elisabeths HER, Katrines HER, Mettes HER, Mies HER og HER, Christines HER og Marias HER :)

OBS! Opskrifterne er kun til privat brug – så du har hverken lov til at sælge opskriften eller de ting du laver/hækler ud fra den.

Mht til trekantsmønsteret er det bare at slå sig løs – se evt. min vejledning til et skarpt farveskift HER :)

Opskrift:
Hæklenål #2
Mercericeret Bomuld
omg   = omgang
lm    = luftmaske
fm    = fastmaske
 
Slå 22 lm, vend med 1 lm
1 omg    2 fm i første maske, 20 fm, 2 fm i sidste maske. forsæt rundt på den anden side istedet for at vende! 2 fm i første maske, 20 fm, 2 fm i sidste maske (48)
  Herfra forsætter du med at hækle rundt (altså i omgange)
2-41 omg 1 fm i hver m
42 omg   12 fm, 8 lm, spring 3 m over, 33 fm
43 omg   12 fm, 8 fm omkring luftmaskerækken, 33 fm, slut med en km.
Luk af og hæft ender.
God fornøjelse :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

by Forlaget Bøgelund

54 thoughts on “Opskrift på hæklet iPhone Cover (med hank)

  1. dankebaar says:

    Tusind tak for opskriften – den skal jeg helt sikkert prøve her i ferien, hvor symaskinen ikke kan komme med. (Det ser dumt ud at sidde ved en pool på Mallorca og sy på sin symaskine…). Håber det er OK, at jeg linker til din opskrift fra min blog? Ellers må du råbe op.

    Kh Maria

    • Jeanette / Lutter Idyl says:

      Hehe…ej da er en hæklenål trods alt lidt mere diskret (selvom man nu alligevel kan vende øjne når man har den fremme i offentligheden ;) Og ja selvfølgelig må du linke – så længe at selve opskriften ikke står der/er kopieret så takker jeg bare for reklamen ;)

  2. Ulla Røjkjær says:

    Det er Jo små kunstværker du laver.
    Hold da så op hvor er de skønne.
    Tusind tak for opskriften og den meget fine vejledning til farveskift.
    Den kan jeg vældig godt bruge, da jeg ikke er en haj udi hæklekunsten;o)
    Men jeg synes det er sjovt som afveksling til strikken.

  3. Visse-Vasse says:

    De er virkelig flotte dine Iphone covers! Hvor køber du de der “karabin”hager/nøgleringe til at hænge i? Har ledt efter dem på nettet, men har ikke rigtig fundet de rigtige

  4. maria says:

    Hej Jeanette. Mange tak for den fine opskrift, er straks startet på den :) men jeg kan ikke helt li finde ud af hvordan jeg fortsætter rundt uden at vende??

    Tak for en fed blog :)

    Maria

    • Jeanette / Lutter Idyl says:

      Hmmm åh er lidt svært at forklare men når du ser på de luftmasker du har startet med at slå op så hækle du op langs “højre” side først, altså som normalt og så skal du hækle ned langs venstre side bagefter – altså i den venstre lænke (den anden side af luftmaskerækken)…giver det overhovedet nogen mening? Ellers må jeg lige tage et billede imorgen :)

  5. Tante Grøn says:

    Hvor er det fedt med en DIY på dine fede iPhone covers. Jeg havde netop købt noget garn og ville se om jeg kunne greje at få lavet sådan en fætter til mig selv. Dette er den 3. type hækleopgave jeg har givet mig selv, så jeg er meget ny udi hæklingens kunst, men hold nu op hvor man kan blive bidt af en hæklenål – jeg som ikke engang vidste sådan nogle havde tænder;)
    Hvorom alting er….Jeg forsøgte mig et par gange i går aftes og det blev ligesom ikke helt rigtigt. Jeg kan godt finde ud af at jeg skal hækle på hver side af de opslåede luftmasker, men det går galt når jeg skal hækle i omg. Det virker som om at det bliver lidt åbent i det og ikke som sådan en pose hvis du forstår hvad jeg mener?
    Jeg kan fornemme løsningen er simpel og min hæklehjerne er for primitiv til at forstå det;)

    God weekend og tak for DIY’en – jeg håber jeg kommer til at forstå at bruge den i løbet af weekenden:)

  6. Annelise says:

    Spændende ting du laver. Har meldt mig som fast læser og glæder mig til at følge din blog. Det er en smart idé med IPhonecover til at hænge om halsen. De er efterhånden blevet så store at man ikke kan have dem i sin lomme. Så det bliver det næste som kommer omkring min hæklenål.

  7. Trine says:

    Hej,
    igen er jeg blevet inspireret af dig, og har prøvet at lave det med de mange trekanter… Jeg har naturligvis linket til dine udgaver.

  8. Simone says:

    Hej :) tusind tak for DIY :) jeg er lige gået i gang med den, og glæder mig meget til resultatet. Men jeg har lige et spørgsmål.. Du ender vel med at skulle sye den sammen gør du ikke ? Eller er det mig der gør noget forkert :-/

  9. Tommy Renard says:

    Hold da fest! Det cover har da vist givet inspiration til mange. Jeg søgte på “hæklet iphone cover”, og de første 5 sider med hits er variationer af dette design. Det var nu desværre ikke det jeg ledte efter :(

    For et års tid siden lavede jeg et lignende cover med låg og en lille knap. Dette brugte jeg flittigt, men jeg blev efterhånden irriteret af hele tiden at skulle tage telefonen op dette hæklede etui. Jeg tænkte at det måtte kunne gøres smartere, så jeg forsøgte at lave et cover som de her smarte gummi covers, blot hæklet i stedet.

    Efter et par forsøg endte jeg med et cover jeg blev ret glad for. Resultatet kan ses her. Beklager den dårlige kvalitet, og det nok efterhånden temmelig snavsede cover ;)

    http://i.imgur.com/KfUVXS1.jpg

    Jeg havde dog glemt at lave åbninger til kamera, ladestik og hovedtelefoner, så når disse skulle bruges måtte coveret af.

    Forleden lavede jeg så et lille cover med hul til lade- og høretelefonstik, som jeg bruger nu. Problemet er blot at for at coveret sidder godt stramt, har jeg lavet det lidt mindre end min iphones egentlige størrelse. Så sidder det bare godt. Men det betyder også at “ryggen” har det med at trække sig lidt sammen mod midten.

    Jeg har pønset lidt på forskellige måder det måske kunne løses på, men jeg har ikke fundet de vise sten endnu. Derfor søgte jeg og fandt denne side som jo desværre ikke helt var det jeg ledte efter, trods populariteten :D

    Måske nogen har en god idé?

  10. Anne says:

    Tak for opskriften på mobilcoveret. Den var nem at følge og resultatet blev som jeg ønskede det. Jeg har linket til din opskrift i mit indlæg, som kommer på om et par dage.

  11. Bianca says:

    Hejsa – det ser virkelig godt ud :) Jeg har aldrig prøvet at hækle, men vil virkelig gerne lære det og give mig i kast med sådan et produkt her. Men jeg tænkte på, hvilken slags garn bruger du? (og hvor købes det)
    Ville være lækkert hvis du kunne hjælpe mig med det lille spørgsmål. :-)

  12. ucuz cep telefonu says:

    These are looking awesome. I must try to make one for my iPhone 5 like this. Thanks for sharing this lovely idea.

  13. Christina Laursen says:

    Det er simpelthen bare så flot!! Jeg er selv gået i gang med at lave den med trekanterne på hele coveret. Jeg er dog ved at gå helt ud af mit gode skind, da jeg ikke ved hvordan jeg skal starte på 2. omgang trekanter. Hvordan gør man det? Når jeg nu har sluttet med 5 masker i farve 1 og 1 maske i farve 2, hvad gør jeg så nu? Håber du forstår mit spørgsmål og at du kan hjælpe :-)

  14. Susanne Vorm says:

    Hej.
    Jeg er ved at forsøge mig med at hækle dette fine cover. Jeg er dog stødt på det problem at jeg ikke kan få mine rækker til at ligge så trekanterne passer sammen. Har du en beskrivelse, eller kan henvise til en, så jeg endelig kan få mig et fint cover?.

    • Jeanette // Lutter Idyl says:

      Nej jeg er ikke helt sikker på hvad du mener, trekanterne rykker sig jo hele tiden en lille smule som du også kan se på billedet.

  15. Pingback: Hæklet etui | Rikke Dieu

  16. Rikke says:

    Hej Jeanette. dit mønster har inspireret mig, til en lille pung. Jeg har self. linket til dig på min side. Håber du har lyst til at kigge forbi. :)

  17. Pingback: Workshop: Flerfarvehækling | På krogen

  18. tracy says:

    ohhhhhh my goshhhh
    so freakin cute.
    very well designed.
    dang it.
    of course you’re not in the U.S.
    of course, nothing is in English on this site.
    of course I find the coolest crochet iPhone cover and your half way across the world & shipping would probably more than the cost of the cover.
    well done.

  19. Pingback: Trekantmønsteret "in love"

  20. Janni says:

    Super flot arbejde… Men lige meget hvor meget jeg anstrenger mig, så kan jeg ikke få min skrå kant så skarp som din. Hvad er hemmeligheden?

  21. Susanne Fahnøe says:

    Hej. 1000 tak for den fine opskrift. Jeg har lavet et par stykker med trekantens og de er blevet fine. Jeg har dog et problem – farven som ligger bagved ( altså den farve som ikke bruges men hækles med kan ses lidt igennem). Hvad gør du? håber du kan hjælpe. Vh Susanne

    • Jeanette // Lutter Idyl says:

      Hej Susanne
      Nej der er desværre ikke anden løsning end at hækle over enderne eller lade dem ligge bagpå – problemet er størst når der er så stor konstrast som her med sort/hvid…så nej har ikke en magisk løsning desværre…

  22. Sanne says:

    Jeg kan ikke får min trekant til at ligne din. Jeg kan ikke få den lige kant som du laver – hvad gør jeg galt?
    Eller lækker opskrift.
    Vi Sanne

    • Forlaget Bøgelund says:

      Istedet for at hækle i rækker skal du hækle rundt – når du har hæklet for enden af lm-rækken skal du ikke hækle tilbage (som når man hækler rækker) men fortsætte rundt på den anden side af lm-rækken, altså hækle tilbage i de samme lm som du lige har hæklet og derfra hækles der rundt :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *