KISS Hue – opskrift på retstrikket hue

Her en MEGET simpel opskrift på en hue som i al sin enkelhed fremstår mega lækker – deraf navnet (Keep It Simple Stupid = KISS).

Den sarte lyserøde følgetråd synes jeg giver et mega lækkert spil sammen med den sandfarvede og et dejligt fluffy udtryk.

(Hvis jeg kan få taget et ordenligt billede af den på skal jeg nok tilføje det på et senere tidspunkt ;) )

IMG_0298

 

Opskrift på #KISShue

  • Størrelse: One Size (den er meget elastisk og man kan nemt justere maskeantallet for at gøre den større eller mindre – denne passer en hovedomkreds på ca.57 cm.)
  • 23 m x 30 rk = 10×10 cm
  • Rundpind (40 cm) og strømpepinde #3
  • 50 g Arwetta (fv. 971 Sand Melange)
  • 25 g Tilia (fv.321 Sakura)

 

  • Slå 104 masker op på rundpind
  • Strik rundt i glatstrik (ret) til arbejdet måler ca. 23 cm (når du folder rullekanten ud)
  • Næste omg: strik 2 masker ret sammen hele vejen rundt (52 masker tilbage på omg)

Skift til strømpepinde

  • Strik 1 omgang ret (52 masker)
  • Næste omg: strik 2 masker ret sammen hele vejen rundt (26 masker tilbage på omg)
  • Strik 1 omgang ret (26 masker)
  • Næste omg: strik 2 masker ret sammen hele vejen rundt (13 masker tilbage på omg)
  • Klip og træk garnenden gemmen de resterende masker og hæft ender :)

 

 

Vejledning til farveskift i stribet tæppe / DIY How to change color in moss-stitch

Et af hittene fra min første bog Lutter Løkker er helt klart det stribede babytæppe som mange også har lavet i voksenstørrelse. Det er også en af mine favoritter og så er ret hurtigt at hækle og nemmere end man tror!

MEN en del har haft svært ved at forstå, hvordan man skifter farve uden at skulle hæfte en masse ender. Og ja lige præcis DET var netop det jeg sad og kæmpede med i sin tid og synes selv det var ret fantastisk, da jeg fandt en måde at undgå det på og denne har jeg i bogen prøvet, at skrive mig ud af kombineret med et diagram meeen der er stadig mange (for mange) der har bøvlet med det og nu her 2 år efter kan jeg godt se at det kunne have været gjort MEGET mere overskueligt – ja ja man bliver jo klogere hele tiden og jeg er jo stadig nybegynder ;)

Nå men istedet for at andre begynder at lave vejledninger på noget jeg egentlig synes er min lille idé (altså ikke moss-stitch i sig selv men måden at vende på og skifte farve på) ja så vil jeg istedet selv lægge en vejledning ud og tage æren for det! :) (OG jeg er blevet klogere og laver flere billede-tutorials i den næste bog ;) ). Nå men god fornøjelse og håber det giver mening for flere nu :)

Hele humlen i denne opskrift er at hækle 2 rækker fra SAMME side (gælder fra række 5 og frem, altså række 5 og 6 fra samme side osv). I opskriften i bogen samt i vejledningen her, har jeg altså vendt arbejdet første gang jeg sætter farve B til hvilket jeg faktisk tror, er det som har forvirret. Hvis man ikke vender arbejdet når man sætter farve B til første gang gør det ingen forskel ifht. hvordan du skal hækle henholdsvis farve A og B, blot i hvilke rækkefølge og fra hvilken ende. Så ja det ville jeg nok have gjort her 2 år efter men som sagt, det gør ingen forskel, er bare lettere at forklare for i så fald er det række 2 og 3 fra samme side osv. :)

 

Den mørkegrå (A) er grundfarven og går igennem hele tæppe og går helt til kant. – Første vejledning herunder med A svarer til række 4-6-8 osv i opskriften.

  • 1-2-3) Tag maskemarkøren ud af farve A og lav 2 lm.
  • 4-5) Lav nu en fm omkring første lm-bue og forsæt i mønster.
  • 6) Når du kommer til enden hækler du 1 stm i første lm.

 

FarveA

Den lyseblå (B) er sekundær farve og den du skifter – den går kun til næstyderste maske i hver side  – Anden vejledning med B svarer til række 5-7 osv i opskriften.

  • 1) Begge farver er hæklet til til samme ende og der er en maskemarkør i hver – nu skal du vende arbejdet og begynde med farve B.
  • 2-3) Stik nålen igennem for at fange løkken bagpå og træk løkken om forsiden.
  • 4) Lav en luftmaske for at få farven med op (denne er ikke nævnt i bogen hvilket er en fejl, sorry!)
  • 5) Lav endnu en luftmaske og forsæt så ellers i mønster (*fm om lm-buen, 1 lm, spring 1 maske over*) – sæt en maskemarkør i når du har lavet den sidste fastmaske og lad masken hvile – nu skal du tilbage og fra samme side hækle med farve A.

FarveB

 

 

Opskrift på den hæklede lanterne “Lindgrenlanterne

Hold da op en dejlig modtagelse mine hæklede lanterner fik på Insta. Selve strukturen er en variant af samme struktur som jeg bruger i min bog til Netop Nok nettet og kurvene.

Jeg vil dog gerne lægge en opskrift ud da efterspørgslen har været så stor. Jeg håber rigtig mange har lyst til at hækle nogle og meget gerne dele på Instagram…hmmmm så skal de jo have et navn, synes selv de minder mig om noget sommerligt, eventyrligt og ikke alt for perfekt, så tror jeg vil kalde opskriften for #LindgrenLanterne og håbe at de ligeledes kan sende ens tanker på en lille himmelflugt..:)

Jeg har lavet mønsteret sådan, at det kan tilpasse diverse forskellige typer af sylteglas. Opskriften kan også sagtens bruges til f.eks. at lave et net/shopper eller eller en kurv i f.eks. Zpaghetti, sørg blog for at bunden på det du laver går op i 6 :)

 

Hæklet LindgrenLanterne

LindgrenLanterne

LindgrenLanterne

Lindgren Lanterne – som hængevase :)

LindgrenLanterne – som hængevase :)

LindgrenLanterne

 

Opskrift på #LindgrenLanterne

OBS! Opskriften er kun til privat brug – så du har hverken lov til at sælge opskriften eller de ting du laver/hækler ud fra den.

  • Garn: 2 tråde Venus Hæklegarn fra @Yarnfreak.dk
  • Hæklenål nr.3
  • lm = luftmaske
  • km = kædemaske
  • fm = fastmaske

Når der står at det skal gentages omgangen rundt er det kun det imellem *–* der menes.

Bund:

  • 1 omg     Slå 6 fm op i en magisk ring (6)
  • 2 omg     2 fm i hver maske, slut med en km i første maske på omgangen (12)
  • 3 omg     1 lm, *1 fm, 2 fm i næste m” gentag omgangen rundt, slut med en km i første maske på omgangen (så du springer lm over) (18)
  • 4 omg     1 lm, *2 fm, 2 fm i næste m” gentag omgangen rundt, slut med en km i første maske på omgangen (så du springer lm over) (24)
  • 5 omg     1 lm, *3 fm, 2 fm i næste m” gentag omgangen rundt, slut med en km i første maske på omgangen (så du springer lm over) (30)
  • 6 omg     1 lm, *4 fm, 2 fm i næste m” gentag omgangen rundt, slut med en km i første maske på omgangen (så du springer lm over) (36)
  • 7 omg     1 lm, *5 fm, 2 fm i næste m” gentag omgangen rundt, slut med en km i første maske på omgangen (så du springer lm over) (42)

Forsæt på denne måde med at tage ud til bunden har den ønskede størrelse – hækl den dog en omgang mindre end du egentlig tror, for når du begynder at hækle op bliver den også lidt større og det ser pænest ud hvis den sidder stramt på.

Herfra hækler du 1 fm i hver maske de antal omgange som du finder passende og pænest inden du begynder på selve hulmønsteret.

Hulmønster:

  • 1 omg     *3 fm, 3 lm og spring de 3 næste masker over*, gentag omgangen rundt – (man slutter med at lave de 3 lm som man “sætter fast” på næste omgang)
  • 2 omg     *3 fm, 5 fm om lm-buen* gentag omgangen rundt.
  • 3 omg     4 km (disse laver du for at flytte omgangen), *3 fm, 3 lm og spring de næste 5 masker over* gentag omgangen rundt.
  • 4 omg     *3 fm, 5 fm om lm-buen* gentag omgangen rundt.

Gentag omgang 3 og 4 til du har den ønskede højde, bryd IKKE garnet – nu skal hanken laves:

Hank:

Hækl det antal lm du finder passende til hanken – jeg anbefaler at hækle den længere end man måske tror da man sagtens efterfølgende kan binde en knude på for at justere højden – sæt den nu til den anden side ved at hækle en fastmaske på modsatter side – her fra hækler du en omgang med km hele vejen rundt.

Klip og hæft ender. Man kan evt. lave og montere en kvast forneden  som jeg har gjort – der findes forskellige DIY rundt omkring på nettet f.eks. HER og HER :)

#LindgrenLanterne

 

 

DIY: Stor Geo-ball // Geometrisk Garnkurv

Jeg kom lige til at kigge mig rundt i stuen og så slog det mig at jeg da vist aldrig har fået vist denne alternative garnkurv frem! (kan selvfølgelig også bruges til andet opbevaring :)) Den har snart et par år på bagen (og billederne ligeså), tænk at jeg helt havde glemt dem! :D Nå men her er den, den klassiske “Geo Ball” men i stor version! Jeg har købt et kæmpe ark tykt pap i Tutein og Koch, tegnet mønsteret over så stort det kunne blive (har desværre ikke lige målene længere så der må man selv lige regne lidt ;) ). Skåret ud, lavet buk (gør dette med et falseben som kan købes i de fleste hobby/papirvare butikker) og så samlet med bogbinderskruer (også fra Tutein og Koch). Jeg synes den er ret tjekket og passer fint ind i stuen og holder altså stadig glimrende :)

Du kan finde vejledning til den HER og HER :)

IMG_5064IMG_5052 IMG_5057 IMG_5048

Opskrift på Hæklet Mini-Putte-Kludedukke TinTin

Fin titel ik! ;) Der er kommet en mini-putte-kludedukke TinTin til samlingen af de ret så mange TinTin Gadgets herhjemme (se flere indlæg med TinTin HER ) :)

Den er  tænkt som en basis-model/dukke som du du kan lave i en masse varianter og selvfølgelig til andet end TinTin :)

Hvis du bruger opskriften (også til andet end lige TinTin) så giv et praj og jeg linker til dig :)

IMG_2853 copyIMG_2857 copyIMG_2861 copyIMG_2847 copyIMG_2882 copy

Opskrifterne er kun til privat brug – du har hverken lov til at sælge opskriften, de ting du laver ud fra dem eller gengive dem helt eller delvist uden mit samtykke.

Hvis du vil have en større kludedukke til lidt større børn, så læg garnet dobbelt eller brug noget bomuld 8/8 – brug en større nål, evt. 4-4,5 og følg opskriften :)

  • Nål #3
  • Garn: 100% bomuld 8/4 
  • Fiberfyld/Bamsevat
  • Hækles oppefra hovedet og ned.
  • Det som står mellem *—* skal gentages omgangen rundt.

Vær opmærksom på at arme og ben kun må være max 22 cm af hensyn til sikkerheden (her er de dog noget kortere så burde ikke blive et problem :) )

GUL

1 omg:      6 fm i en magisk ring (alternativ til magisk ring: hækl 4 lm, saml til en ring med en km og hækl 6 fm om ringen) (6)

2 omg:      2 fm i hver m (12)

3 omg:     *1 fm, 2 fm i næste m* (18)

HUDFARVE

4-6 omg:   1 fm i hver m (18)

7 omg:     *1 fm, 2 fm sm* (12)

8 omg:       1 fm i hver m (12)

HVID

9 omg:     *1 fm, 2 fm i næste m* (18)

BLÅ

10 omg:    *2 fm, 2 fm i næste m* (24)

11 omg:     11 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 12 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 1 fm (24)

12 omg:     1 fm i hver m (24)

13 omg:    *2 fm, 2 fm sm* (18)

14-16 omg: 1 fm i hver m (18)

BRUN

17-20 omg: 1 fm i hver m (18)

——FYLD—–

Pres røret sammen og hækl nu sammen således

1 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 6 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 1 fm.

Klip og hæft enden.

Broder ansigt og sy evt. lidt pandehår på :)

 

Flad sammenhækling af hæklede lapper

“Det hele startede med en pige der købte en hel masse Kauni fordi hun drømte om at hækle et vaskeægte lappetæppe. Hun hæklede og hæklede og en dag havde hun alle de lapper hun skulle bruge, 140 stk. Hun hæftede enderne, og der var mange. Lapperne fik lov at ligge mens hun gik og summede over hvordan de skulle hækles sammen. Da pigen lagde lapperne ud for at finde det helt rigtige mønster så hun at der manglede 3 lapper!!! Hun VIDSTE at hun havde hæklet dem og af ren stædighed nægtede hun at hækle dem igen for så ville de jo bare dukke op dagen efter – det var ganske vist! Et lille år gik og de 137 andre lapper lå hver dag og sendte pigen bebrejdende blikke. Tilsidst overgav pigen sig – hæklede 3 ekstra lapper og gik nu igang med at hækle alle lapperne sammen til det smukkeste tæppe. Det var fryd og gammen thi nu var hendes tæppe færdigt…”

– og jo, ligeså snart jeg har fået taget nogle gode billeder af hele tæppet viser jeg det STRAKS frem men her et lille sneak-peak og inspiration til en lidt anderledes sammenhækling af lapper til at starte med! :D  Se her den laaange føljeton om tæppet.

DIY – Flad sammenhækling af lapper vha. kædemasker
Jeg har hæklet mit tæppe sammen med kædemasker som giver en fin, tynd og flad sammenhækling. Se herunder hvordan:
Stik hæklenålen igennem den yderste lænke af maskerne på begge lapper…
…slå tråden rundt om hæklenålen og træk igennem alle 3 masker.

Opskrift på hæklede æggevarmere med kaninører

Ja det er lidt corny med “æggevarmere” men det er som om at det i påsken godt må være liiidt for meget ik :) Som en værtinde gave til årets påskefrokost hæklede jeg derfor disse med kaninører.

GOD PÅSKE :D

OBS! Opskrifterne er kun til privat brug. – så du har hverken lov til at sælge opskriften, de ting du laver/hækler ud fra dem eller gengive dem helt eller delvist uden mit samtykke!

OBS! Jeg hækler forholdsvis stramt så det er muligt at du er nødt til at justere og evt. bruge en mindre hæklenål.

Opskrift
Hæklenål #3
Garn: Til disse har jeg brugt garn fra Søstrene Grene

omg  = omgang
lm   = luftmaske
fm   = fastmaske
km   = kædemaske

1 omg     5 fastmasker i en magisk ring
2 omg     2 fm i hver m (10)
3 omg     2 fm i hver 2.m (15)
4 omg     2 fm i hver 3.m (20)
5 omg     2 fm i hver 4.m (25)
6 omg     2 fm i hver 5.m (30)
7-13 omg  1 fm i hver m (30)(Hvis du vil have at de skal dække endnu mere af ægget så hækl et par ekstra omgange)
14 omg    Krebsemasker omgangen rundt (30)
                           Luk af og hæft enden.

ØRER
          Slå 8 lm op + 2 lm til at vende med
1 rk      1 stm i 3. lm fra nålen
          2 stm
          3 hstm
          1 fm
          5 fm i samme sidste lm (så man kommer rundt på den anden side af luftmaskerækken)
2 rk      1 fm
          3 hstm
          3 stm
          2 lm og en km i midten af øret. 
          Træk snoren igennem og lad en lang tråd være tilbage. 
          Hækl endnu et øre og sy dem fast.

God fornøjelse :)

Skæg med æg…

DIY: 
  • 2 stykker læder (eller pap/papir) sættes sammen med dobbeltklæbende tape eller lim (sæt evt. i samme omgang en snor til ophæng i eller lav bagefter et hul til ophæng). 
  • Tegn overskæg og skær ud med en skarp kniv. 
TADAAAA….god påske! :D


OBS! Opskrifterne er kun til privat brug. – så du har hverken lov til at sælge opskriften, de ting du laver/hækler ud fra dem eller gengive dem helt eller delvist uden mit samtykke!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...