Souveniers – lidt men godt!

Uh jeg skal altså lige vise lidt af det som vi købte med hjem fra vores ferie i Nice, lidt men godt ;)

Jeg faldt pladask for en keramiker, Sophie Drai og købte to små krukker i porcelæn. Jeg er vild med farverne, strukturerne og formerne. Hun havde såååå mange fine ting og synes det var lidt sjovere at købe fra en kunstner i stedet for at købe noget af alt det andet samlebånds-crap. Jeg fik en god snak med hende og hun nævnte sjovt nok også at hun havde haft meget positiv respons på hendes ting af folk fra skandinavien  :)

Vi havde lejet en lille lejlighed og der genopdagede jeg håndsæbe, som i rigtig gammeldags håndsæbe. Jeg fik en helt barnlig glæde ved at stå og mærke sæben skumme op i hænderne – det er jo det mest fantastiske! Og jo jeg ved godt at det flydende er mest hygiejnisk så det holder vi skam også fast i MEN vil nu også have et stykke rigtig sæbe liggende til at forkæle mig selv med engang imellem – så vidt jeg har kunne læse mig frem til så er det vigtige med håndsæbe at den får lov at tørre ordenligt ind så grobunden for bakterier mindskes… Kan måske virke fjollet men det føles altså bare skønt og ja så synes jeg måske også at man kan blive en anelse hysterisk ærlig talt – dermed ikke sagt at man ikke skal tage god hygiejne seriøst – mener bare ikke at det er nødvendigt ligefrem at tænke sterilt når nu det ikke er en operationsstue! (og hvis du sidder inde med en abnormt stor viden om bakerier etc. så mådu meget gerne holde det for dig selv og lade mig leve i lykkelig uvidenhed tak! ;) )

Vi fandt også et skønt lille sted hvor vi købte en fin oliekande til olivenolien.

Samme sted havde også en lækker balamico som vi købte med, dels fordi vi manglede men i høj grad pga. den simple og fine flaske ;)

Jeg var kommet afsted med kun 1 par sandaler (ikke strand/vand -venlige) så derfor blev jeg også “nødt til” at investere i et par Havaianas med zebra og orange neon.

Som jeg også skrev i det tidligere indlæg, så var det vores første “rigtige” familie-ferie og dermed måtte vi jo også tænke i nye traditioner – så vi besluttede for fremtiden at samle en sten fra hvert sted vi tager på ferie og skrive sted og årstal på – passer fint i sættekassen :)

Hæklede sokker til taburet (DIY)

Jeg har netop købt en af de klassiske taburetter fra Trævarerfabrikernes Udsalg. Jeg har valgt at give den sokker på så den får et lille twist men som også gør lyden mod gulvet lidt blødere…:) Jeg synes det er blevet ret fint og kan godt lide at sokkerne varierer i både bredden af striberne men også i længden som netop understreger det som jeg synes er så fint ved den taburet, nemlig de forskudte sprosser.

Det er absolut ikke den dybe tallerken, men jeg har skrevet en lille DIY herunder på hvordan jeg har valgt at gøre, hvis andre skulle få lyst til at gøre det efter :)

En særlig tak går til Asli for i garnkrisen at komme til undsætning ;)

Striber i 3 forskellige bredder

OBS! Opskrifterne er kun til privat brug. – så du har hverken lov til at sælge opskriften, de ting du laver/hækler ud fra dem eller gengive dem helt eller delvist uden mit samtykke!

OBS! Jeg hækler forholdsvis stramt så det er muligt at du er nødt til at justere og evt. bruge en mindre hæklenål. Opskriften kan selvfølgelig også bruges til alle mulige andre stole/bord-ben, bare juster med færre eller flere omgange hvor du tager ud.


Opskrift
Hæklenål #3
Garn: Mercericeret bomuld (eller bomuld 8/4)

omg  = omgang
fm   = fastmaske


1 omg  6 fm i en magisk ring (6)
2 omg  2 fm i hver maske (12)
3 omg  1 fm, 2 fm i næste m (18)
4 omg  2 fm, 2 fm i næste m (24) 

(Her har jeg valgt at stoppe med at tage ud så “sokken” bliver godt stram men hvis du synes den bliver for stram så tag en ekstra omgang ud: 3 fm, 2 fm i næste m (30)) 

Herfra hækler du bare rundt og rundt til du får den ønskede længde – prøv evt. sokken undervejs. 


Jeg har hæklet henholdsvis:

1. ben (orange og pudder) 
1-4 omg orange + 6 omgange mere med orange + 44 omgange med rosa. Klip og hæft enderne.

2. ben (tynde striber)
1-4 omg sort + 6 omgange mere med sort + 44 omgange hvor jeg hækler skiftevis 2 omgange hvid og 2 omgange sort. Klip og hæft enderne.

3. ben (mellem striber)
1-4 omg sort + 6 omgange mere med sort + 66 omgange hvor jeg hækler skiftevis 3 omgange hvid og 3 omgange sort. Klip og hæft enderne.

4. ben (brede striber)
1-4 omg sort + 6 omgange mere med sort + 80 omgange hvor jeg hækler skiftevis 4 omgange hvid og 4 omgange sort. Klip og hæft enderne.


God fornøjelse :)

Pssst…grafiske viskestykker der kan TØRRE!

Ved ikke om jeg er den eneste det er gået forbi næsen men jeg følte at jeg havde fundet en guldåre af lækre viskestykker igår hos H. Skjalm P. Nu er alle viskestykker herhjemme blevet skiftet ud og damn min indre husmor er tilfreds! De lå også til en mere end rimelig pris (4 stk. for 139,-)…OG de kan tørre! Jep!
(…kan hilse og sige at den “stribede” version i Petroleum er SUPER lækker men da vores hjem har været lige lovlig farvemættet gik jeg efter de mere afdæmpede farver men åh den var flot! :)

Se hjemmesiden og hele udvalget i kataloget hos H. Skjalm P.

Løse ender…

Her er et lille retstrikket babytæppe som jeg ikke har fået vist frem og som mangler at få hæftet ender. Jeg viser det frem da jeg netop har afleveret sidste eksamen og nu har skudt en spændende og travl sommerferie igang og tæppet er et super fint symbol på hvordan min sommerferie bliver, nemlig en sommerferie hvor der skal hæftes en masse løse ender på diverse projekter (både med og uden garn ;) ).

Striberne og farverne på tæppet er TYVINSPIRERET af et stort tæppe fra OYOY som min tidligere og super dygtige klassekammerat Lotte Fynboe står bag  hun har lavet SÅ mange lækre produkter!). (Vi brygger desuden også på en lækker give away..;) ).

Vindere af Give Away :D

SÅ er der trukket to vindere og de heldige blev:

     1.præmien blev lod nr.121 – Guro
     2.præmien blev lod nr.223 – Christinna

Tillykke!!! 

Og til alle jer der nåede at forelske jer så hop over i Silkes webshop HER så I kan sikre jer et af hendes lækre prints :)
UPDATE: GIVE AWAY AFSLUTTET

Silke Bonde og jeg vil gerne forkæle alle I dejlige mennesker og er gået sammen om at lave en fælles give away :D

     1. præmie: Hæklet ‘Fox’ pude + 1 valgfri plakat
     2. præmie: 1 valgfri plakat


For at deltage skal du såmen bare skrive en kommentar på dette indlæg om hvilken plakat du ønsker dig hvis du skulle gå hen og vinde – se hele udvalget på SILKES HJEMMESIDE HER

Du kan se den hæklede ‘Fox’ pude HER

Sidste chance for at deltage er d.16 maj kl.20 og husk at skrive din email hvis du ikke har en blog :)




Silke Bonde and I would like to treat all you great people and therefore we have made this give away together :D

     1. price: Crochet ‘Fox’ pillow + 1 poster of your choice
     2. price: 1 poster of your choice

To participate all you have to do is to leave a comment on this post telling us which poster you would prefer if you win – see the whole selection on SILKES WEBSITE HERE
You can see the crochet ‘Fox’ pillow HERE


Last chance to participate is 16. May at 20:00 and remember to write your email if you don’t have a blog :)

Hæklet Fox

Jeg er endelig blevet færdig med en lille ting der har været undervejs et stykke tid, nemlig min del af en fælles give away med Silke Bonde – en hæklet pude af Silkes fine Fox som måske skal hjem til dig at bo? Den er blevet en smule lang i ansigtet men skidt pyt (det er jo håndarbejde! ;) hehe)…mere information følger om konkurrencen en af dagene…stay tuned :D

Har fået en orange neon-kant 
Forside
Bagside

Redebygning…

…nej jeg er IKKE gravid men har fået fingrene i den nye bog der hedder “Redebygning for begyndere” og jeg er ret begejstret! Der er 50 projekter og de er alle forholdsvis dejligt simple og det bedste er at de er pakket ind i en super lækker bog hvor der er kælet for detaljer, illustrationer og billeder – virkelig dejligt at det æstetiske er vægtet så højt – så selvom man ikke er i redebygningsfasen kan man stadig hente rigtig meget inspiration i det lækre layout! Godt gået…:)

Sprutterne spreder sig!

I får lige endnu en sprutte-update. Da indsamlingen har fået så herligt meget opbakning er den nu rykket væk fra min blog og over på sin helt egen hjemmeside :)

Se det fine indslag om Sprutteindsamlingen på TV2 Lorry på net-tv (12:20 minutter inde i indslaget)

Skynd jer også ind og giv os et “like” på facebook – vi har i aften ramt 1300 likes! WOW!

Og et KÆMPE TUSIND TAK til dygtige Silke Bonde for at donere det mega blærede logo til vores organisation som I ser herunder.

Lån meget gerne billedet herover og hjælp os med at sprede det gode budskab :)
Sprutte doneret af Sarah Bencke
Sprutte doneret af Sarah Bencke

MEGET personlig kunst! :)

Jeg fik den fedeste mail for et stykke tid siden fra Louise Haugaard Nielsen. Hun havde nemlig tegnet en grafisk udgave af et mine billeder (DETTE BILLEDE). Ej det er simpelthen SÅ fint og endnu bedre blev det da vi modtog printet og tilmed nr.01/40 – det er kommet op i stuen over Karls hjørne i en lækker akryl-ramme fra HAY – det må da siges at være personlig kunst! :D

Tjek iøvrig Louises andre geni-streger ud på A Mile ind the Woods. Hvis der er noget der frister kommer Louise på Finders Keepers d.6 og 7 april

Dunny købt i Kidrobot i NY
Der fulgte også dette fin postkort med den dejlige pakke :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...