ZOO + lille tip

(dette indlæg er IKKE sponsoreret :) )

Vi tog igår en pjækkedag fra børnehave og speciale og tog alle tre i Kbh ZOO, vejret var fantastisk, der var næsten ingen mennesker og dyrerne var i hopla så super skønt og meget afslappet.

Det er ingen hemmelighed at vi synes at Odense ZOO er noget federe, men synes nu hele tiden at Kbh ZOO får lavet nye forbedringer og fine områder og så er det dejligt tæt på :) De har lavet den gamle isbjørnehule om til legeområde med klatrevæg, det var virkelig et hit! Entre billetterne er jo ret dyre så vi har faktisk valgt at købe årskort alle tre (husk at man kan få sin billet-pris trukket fra det samlede beløb i 10 dage efter, hvilket var det vi gjorde, kortet giver desuden 10% rabat på alle varer, kaffe, is mm og også en rabat på 50% til Odense ZOO. Årskortet kan købes HER). Vi har allerede brugt det flittigt og jeg synes, at det er nemmere at slappe af når vi er afsted nu, for vi behøver ikke se det hele hver gang så der er ikke helt samme pres på. De har også nogle fede legeområder og adgang til kaffe (VIGTIGT!), så nu er det blevet et sted vi bare tager hen og leger og slapper af og ja så er dyrerne jo en kæmpe bonus! :D

Nå men til det lille tip. Til Karl har vi ikke købt det klassiske årskort fra Kbh ZOO men istedet købt et Panda-Club-kort – det er for det første 25 kr billigere end hvis vi havde købt et normalt årskort til ham og så gælder det til 10 forskellige steder! (København Zoo, Planetariet, Knuthenborg, Odense Zoo, AQUA i Silkeborg, Ree Park, Skandinavisk Dyrepark, Randers Regnskov, Kattegatcentret og Aalborg Zoo). Derudover er der også nogle andre ekstra ting såsom magasiner, arrangementer mm. Men for os har det ihvertfald allerede tjent sig ind – du kan købe Panda-kortet HER (op til de er 16 år). Det gælder et år frem fra den dato du køber det :)

Jeg bliver hver gang ret inspireret af fuglene på det sidste billede (en såkaldt rødbrystet krondue), synes farverne er fantastiske og må vist hækle eller strikke noget i samme farvekombination på et tidspunkt :)

IMG_7404 copy IMG_7415 copy IMG_7512 copy IMG_7519 copyIMG_7358 copy IMG_7462 copy IMG_7440 copy

Når veninder bliver familie…

Det her er nok lidt uden for hækle/garn kontekst men nogen gange, når ens hjerte er ved at flyde over må man ud med det og hvilket bedre sted end bloggen – en kærlighedserklæring til en skøn veninde som beriger vores liv og hverdag. Jeg føler mig så pokkers heldig og taknemmelig. Dem der følger med i vores hverdag på Instagram har set hende før, vores Cæcilie, har faktisk tidligere skrevet om hende HER og HER og hun er ikke blevet en mindre del af hverdagen siden, tværtimod, hun er blevet familie <3

926361_461828260606112_1709003228_n 7d3eb4281e2811e3998822000a1fbc5d_7 9262a5a8ad4d11e382b5120d430ec6dc_8 10454132_254131748118944_1039257928_n 1171815_515604278556247_2137751402_n 1599972_1404128736512100_1729833029_n 1963082_247137128790829_718230963_n
f9b738240e6311e384fa22000a1f9c87_7ac2e2bf412ff11e28b0122000a1f8e95_7

Grå Klassiker

Som afsløret på Insta så er denne skønhed af en grå tremmestol rykket ind – den er tegnet af Børge Mogensen og lækkert at man nu kan få fingrene i FDB møblerne igen HER hos COOP :) Hånden på hjertet så har vi faktisk ikke rigtig plads til den i lejligheden (vi kigger efter hus!).  På magisk vis så passer den dog ret fint ind til Karls værelse som fra den ene dag til den anden pludselig er MEGET interesserede i bøger så NU får vi læst en masse bøger (det var noget af det vi ønskede os til hans barnedåb og hans fødselsdage så vi har en ret stor samling og opdager hele tiden nye :) Så ja stolen kom lige i tide til at blive stolen hvor vi læser godnathistorie – så hyggeligt altså! Har faktisk også hæklet en simpel hynde til stolen men mangler lige et lille sidste finish før jeg viser frem ;)

(FIY, jeg kunne ikke få lov at tage billeder uden K men det var altså ikke af narcissistiske årsager men fordi han gerne ville vise sin LEGO politi-helikopter frem! hehe…:D )

IMG_7164 copy IMG_7144 copy IMG_7130 copy IMG_7122 copy

Den hæklede Kæphest Konrad // A crochet Stickhorse named Konrad

ENDELIG er jeg blevet færdig med Karls gave (host host Karl havde fødselsdag i Januar…:/ ) som er den hæklede kæphest Konrad! Det holdt hårdt med at få taget mig sammen til at få den færdig da jeg selvfølgelig selv ville lave designe den og da jeg ikke er en hestepige så har jeg måtte væbne mig med google og så ellers prøve at ramme formen hvilket har taget laaaang tid men nu er jeg altså også blevet svært tilfreds med resultatet.

Jeg tillader mig at antage at nogen måske vil være interesseret i en opskrift men der må jeg desværre skuffe (ihvertfald i første omgang) for den er hæklet meget i “frihånd” og “modelleret” undervejs – jeg har godt nok noteret lidt ned meeeen den er langt fra klar til en opskrift så jeg vil ikke love at den kommer – så hellere overraske hvis den gør ;)

Jeg har hæklet den i Peruvian Highland Wool fra Filcolana. Øjnene er hæklet i tyndt bomuldsgarn fra Tusindfryd og formen på øjnene er inspireret af en hæklet kæphest fra bloggen Bare Hæklehopla (her finder du også et link til den opskrift som hun har brugt til hovedet). En rundstok fra Silvan er savet til og der er sat gummi-dut på forneden (også fra Silvan). Om håndtaget har jeg sat falsk læder på, en rest jeg havde liggende og som passede overraskende godt til den farve jeg havde valgt til hesten – jeg har bare brugt dobbeltklæbende tape og det fungerer fint! Håndtaget er bundet på med anoraksnor ved hjælp af en vinkelbesnørring (start med et tømmerstik, vinkelbesnørring og slut med et dobbelt halvstik – man har vel sejlet og gået til spejder ;)). Til grimen har jeg brugt samme type “læder” som til håndtaget og denne tog godt nok lidt tid (og en vabel) at lave men giver også liiiige det sidste finish ik. Ringene i grimen er nøgleringe i to størrelser.

IMG_6616 copyIMG_6491 copy

IMG_6665 copyIMG_6560 copyIMG_6513 copyIMG_6594 copyIMG_6487 copyIMG_6543 copyIMG_6575 copyIMG_6638 copyIMG_6651 copy

Endnu en strikke Ret nem Raglan

Så er jeg blevet færdig med endnu en trøje til Karl – Ret Nem Raglan igen men denne gang med striber. Projektet sneg sig ind foran den ellers enorme kø af projekter da jeg simpelthen faldt pladask for den aaaalt for lækre blå farve – den ser sådan lidt slidt ud på en über cool måde :)

Model: Ret Nem Raglan – Børnestrik på pinde 3 1/2-4 – Lene Holme Samsøe
Str: 4 år 
Pinde: 3,5
Garn: Dobbelt tråd Rasmillas Yndlingsgarn  150 g (Cowboy fv. 33  // Safran fv. 72

IMG_6058 copyIMG_5999 copy IMG_6020 copy IMG_6045 copy IMG_6054 copy

Han kan flyve! (Peter Pan kostume :))

Karl er sendt afsted i børnehave idag som Peter Pan (som er den film der kører på repeat for tiden). Indrømmet så var der ikke det helt store overskud til kostume i år. Heldigvis syede svigermor den fineste hue og så var vi jo godt på vej. Trøjen klippede jeg ud i noget kogt uld efter en T-shirt. Der blev ikke lavet den store tilpasning så den sidder ikke helt optimalt men skidt pyt. Som en detalje syede jeg aftegninger af store blade på trøjen for at give den lidt struktur. Til slut et par grønne strømpebukser og et af mine bælter :)

Prikken over i’et blev en Peter Pan kniv som jeg købte over Etsy. Det var en overraskelse som han først fik til morges og dette synes jeg selv var et ret snedigt trick i kampen mod Spiderman som ellers kan være svær at trumfe ;)

Kniven er købt HER (og med fragt endte det på ca.160,-)

IMG_5825 copy IMG_5820 copy IMG_5805 copy IMG_5796 copy IMG_5757 copy IMG_5755 copy IMG_5667 copy

Opskrift på hæklet julesok / Pattern for crochet christmas stocking

Her er hvad lapperne skulle bruges til, en julesok til Karl :) Vi har testet den og Nissen fandt skisme vej til sokken med en figenstang så NU er vi klar til December!

Og ja så er der altså også lige lidt Karl-spam for min lille store dreng er begyndt i børnehave hvilket er så vildt! Det har heldigvis været en meget nem overgang da han var mere end klar til at blive udfordret og han har været vild med det fra første dag :)

Læsernes versioner: Anettes HER, Hækleriets HER og Mettes HER :)

IMG_4268 copy IMG_4302 copy IMG_4336 copy IMG_4348 copy IMG_4365 copyIMG_4353 copy IMG_4370 copy IMG_4375 copy

IMG_4083 copy

IMG_4089 copy

 

Klik på billedet herunder for at se det i stor opløsning.

HoH

 

#dusmedstrik

Jeg har vist nævnt det før at mit efterår er blevet dedikeret til at blive dus med strik så der vil (forhåbenligt) komme en del mere strik på bloggen. Instagram er allerede blevet oversvømmet :) Jeg er kommet frem til en overraskende erkendelse nemlig, at hvis jeg gerne vil blive god til at strikke så er nødt til at øve mig…shocking right!!!

Skal til Kreative Dage i Fredericia imorgen og jeg (og mange af de hæklede ting fra min bog) er at finde på Tante Grøns stand kl.11-12 og igen kl.13-14 – kom endelig forbi og sig hej! :D

Model: Rajas Raglan – Børnestrik på pinde 3 1/2-4 – Lene Holme Samsøe
Str: 4 år 
Pinde: 3 og 3,5
Garn: Dobbelt tråd Rasmillas Yndlingsgarn (Bly fv. 024 – 3 nøgler)

IMG_3652 copyIMG_3646 copy

IMG_3660 copy

IMG_3665 copy
Børnestrik på pinde 1 1/2-4

En ny æra begynder…

Karl havde sidste dag i vuggestuen idag…det er altså lidt vildt! Han er SÅ klar til at komme i børnehave og jeg har det virkelig godt med det men det betyder jo ikke at vi ikke kommer til at savne vuggestuen, for vi har virkelig været glade for den og ikke mindst personalet. Det har været et perfekt match og passet lige til vores (ret afslappede) temperament og Karl har virkelig fået lov at udfolde sig med hans (som de udtrykte det) “kreative problemløsning” :) En lille gave til Grøn stue blev en vimpelrække :)

IMG IMG_3627IMG_3641IMG_3645 copy

SWAG 1 og 2

Cæcilie og Karl er så meget sammen at de er begyndt at smitte af på hinanden tøjstil – de er SÅ swag de to!

Læg mærke til Karls über lækre Sweatshirt fra Hektøj jeg for nylig har købt – jeg købte ligeledes en matchende sweatshirt til mig selv samt en sort quiltet jakke fra Devandervar – må se om jeg ikke kan få et matchende “mor/søn billede” i kassen en af dagene ;) hehe…

Hvis du er fristet så skynd dig forbi Sofie Edvard på Instagram hvor hun har lagt restlageret ud og der er MEGET lækkert!!!

IMG_3361 copyIMG_3357 copyIMG_3384 copy

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...