Bellis poncho til voksne

Med gode intentioner om at puste bare en lille smule liv i bloggen igen, vil jeg i første omgang få skrevet om nogle af de designs der er kommet ud på det seneste :)

 

Bellisponcho fra Lutter Løkker 2 har været meget populær og derfor har der også være stor efterspørgsel på ponchoen i voksenstørrelse. Faktisk syntes jeg selv at den ville blive for “nuttet” til voksne MEN da så lamaulden kom i en tweed-udgave gav det så meget mening og i en ensfarvet version synes jeg at den er super fin. Den hækles i baner og derfor er det også nemt at justere armhullerne – det har nemlig vist sig at lige præcis det er noget som folk har meget forskellige meninger omkring. Hvis man cykler meget som mig så der nemlig rart at de sidder forholdsvis højt men ja det er som sagt nemt at justere til når man når dertil :)

Opskriften og mere info finder du her: Opskrift på Bellisponcho

Garnet finder du her: Lama uld og Lama tweed

Se mere på Instagram under hashtagget: #Bellisponcho

IMG_2356 copy IMG_2373 copy IMG_2367 copy IMG_2437 copy IMG_2442 copy

Ölandssweater – mine råd til at blive en bedre strikker/hækler :)

Jeg gik for nogle uger siden igang med at strikke en Ölandssweater fra Kit Couture Cph – tofarvestrik med dominans (i øvrigt et MEGA lækkert og gennemført kit man modtager!). Jeg er blevet spurgt om den er svær, et spørgsmål jeg ret ofte får i forbindelse med både strik og hækling – et spørgsmål der satte nogle tanker igang om hvordan jeg selv tilgår strik/hækling. For seriøst – jeg kan jo ikke svare på om det er svært (for andre), for med håndarbejde er alt jo relativt. Jeg er godt klar over at enkelte opskrifter kan være kringlede MEN igen vil jeg mene at det er forskelligt fra person til person – hvad der logik for den ene behøver ikke være det for en anden. Om det er svært afhænger jo også af hvad tilgang man har til projektet.

Jeg gik ind i dette projekt med lysten til at lære noget nyt og udfordre mig selv. Så selvom jeg ikke er “ekspert” (som opskriften selv vurderer sværhedsgarden) kastede jeg mig ud i den, for ja ellers lære man det jo aldrig og bliver aldrig “ekspert”. Jeg lavede også en forventningsafstemning med mig selv. Jeg vidste at det ville blive meget udfordrende (også derfor at kit’et har ventet et halvt års tid – det kræver lidt ekstra overskud at lære noget nyt) og jeg følte mig som Bambi på glat-is, da jeg skulle have styr på det med dominans og at strikke med to tråde som hele tiden skulle ligge rigtigt (men igen var dette forventet). Det tog MEGA land tid at strikke de første mønster-omgange – også fordi jeg lige skulle læse opskriften igennem et par gange for at være heeeelt sikker på, at jeg nu havde forstået det rigtigt og var fortrolig med diagrammet. Men det var jo ikke fordi det var umuligt eller “svært”, det var “bare” en teknik jeg ikke havde prøvet før og som jeg gerne ville lære. Og relativt hurtigt begynder hænderne at fange det og det er SÅ mega fedt når man kan mærke, at man har lært noget nyt og fået rykket nogle strikke-barierer for sig selv.

Jeg har givet mig selv lov til at trøjen godt må syne hjemmelavet – at man kan se en udvikling fra starten af trøjen og til slut – at størrelsen måske ikke passer præcist og at der helt sikkert kommer til at være fejl eller noget jeg ville gøre anderledes næste gang – men det er ok, for i virkeligheden handler det for mig om at gennemføre. Jeg blev færdig med trøjen meget hurtigere end jeg havde regnet med og allerede nu synes jeg pludselig en ny verden har åbnet sig. Trøjer og opskrifter jeg før har sukket over virker pludselig indenfor rækkevidde. Trøjen endte med at passe min mand helt perfekt og jeg skyndte mig at starte en mindre størrelse op til mig selv mens jeg havde opskriften frist i erindringen og på turen hjem fra Færøerne fik jeg lukket af på Ölandssweater nr.2 – denne mangler nu at få hæftet ender og blive vasket! WUP WUP! (Jeg lavede en str. small med nogle småjusteringer men stadig ud fra samme opskrift – man kan dog få samme model til kvinder her: Ölandssweater til kvinder)

Så ja, forventningsafstem lige med dig selv inden du kaster dig ud i en ny, ukendt og udfordrende disciplin. Det hele kan jo læres og er ikke “svært”, men det er ikke altid man lige er et sted hvor man har lyst og overskud til at lægge den ekstra energi det kræver at lære noget nyt. Det er kun dig der kan svare på om det er svært – du ved selv hvilke teknikker der sidder på rygraden og hvor udfordringerne vil være for dig, det kan andre ikke svare på. Man kan have hæklet eller strikket i 40 år men hvis hvis man kun har hæklet simple ting i fastmasker, stangmasker eller kun har strikket ret, vrang og aldrig prøvet sig med et hulmønster, snoning osv. ja så er man jo ikke automatisk “øvet” og ligeledes kan man blive øvet på relativ kort tid!

En sidste ting jeg lige vil nævne efter Lindas så rigtige kommentar er det med optrevling og opsamling af tabte masker. For ja det er lige præcis den møgsure og demotiverende optrevling man ofte lærer rigtig meget af! (Det gør det absolut ikke mindre irriterende men kan være et godt at minde sig selv om det når man sidder med det). Det er nemlig dér, at man lærer at “se” sit strikke/hækletøj – at se maskerne. Det lyder måske banalt men jeg tror ofte, at det at se og forstå sit strikke/hækletøj er det sværeste når man er ny – at vide hvor og hvordan maskerne hænger sammen, hvor og i hvilke masker/lænker der skal strikke og hækles.

 

Mine råd:

  • Forventningsafstem med dig selv og vær realistisk – det er ikke altid at man er motiveret til at lære noget nyt men når du er, så grib det og sørg for udfordr dig selv – jo større “udfordring” jo større kick når det lykkedes (men selvfølgelig også større frustrationer undervejs).
  • Læs opskriften GRUNDIGT igennem…gerne flere gange og undervejs (er ikke det samme som at du behøver forstå hele opskriften med det samme).
  • Nogle gange behøver du nemlig ikke forstå hele opskriften med det samme – det giver ofte sig selv hvad du skal gøre, når du først er kommet igang – så slå (nogle gange) hjernen fra og gør nu bare hvad der står.
  • Udfordr dig selv dig – det er den eneste måde at blive bedre og for hver ny teknik åbner der sig en ny verden af smukke opskrifter.
  • Google er din ven – der findes SÅ mange videoer og beskrivelser rundt omkring så hvis du er i tvivl om en teknik så søg lige.
  • Tillad dig selv nogle fejl og tænk på at det bliver bedre næste gang.
  • Husk at for hver maske bliver du bedre og bedre – de virkelig tjekkede strikkere/hæklere har jo haft flere tusinde masker gennem fingrene og der er ikke andet at gøre end at starte et sted og gerne idag :)
  • Optrevling – mind dig selv om, at selvom optrevling/opsamling af tabte masker er møgsur og demotiverende, er det dér at du lærer at “se” og forstå dit strikke/hækletøj – at se maskerne. Lutter Idyl - Ölandssweater - Kit Couture Cph Lutter Idyl - Ölandssweater - Kit Couture Cph

 Lutter Idyl - Ölandssweater - Kit Couture Cph

 Lutter Idyl - Ölandssweater - Kit Couture Cph

 Lutter Idyl - Ölandssweater - Kit Couture Cph

 Lutter Idyl - Ölandssweater - Kit Couture Cph

 Lutter Idyl - Ölandssweater - Kit Couture Cph

 Lutter Idyl - Ölandssweater - Kit Couture Cph

 

Opskrift på strikket vinkelsjal!

Mit kære vinkelsjal er helt sikkert en af mine mest populære opskrifter – så ja var jo nærmest “nødt til” at lave en strikket version så alle kan være med :) Det er meget nemt at gå til, det strikkes i to tråde af Rasmilla’s yndlingsgarn hvilket både gør at det er relativt hurtigt at strikke OG man kan lege med fine meleringer (som jeg er lidt besat af for tiden :))

I finder opskriften og mere info lige HER: Opskrift på strikket vinkelsjal 

 

OBS: Har du købt inden d.17 marts kl.15 er der en lille rettelse til opskriften – der var fejl i mål på den lille hjælpetegning af sjalet – sek.1 bredde ca. 40 cm, sek.2 er 46 cm og sek.3 er 30 cm og sek.2 er 14 cm :)

IMG_2133 copyIMG_2106 copyIMG_2017 copyIMG_2002 copy

Generationstæppet | Hæklet tæppe | Crochet Blanket

Generationstæppet er dedikeret til min mormor og jeg har haft hende i tankerne hele vejen – en virkelig dejlig måde at mindes hende.

Tanken er at man, ligesom med en familie hele tiden bygger et ekstra lag/generation på – at tæppet kan vokse. Jeg synes det var vigtigt at der kom farver i en masse nuancer der blander sig på kryds og på tværs men som alligvel formår at skabe et sammenhængende udtryk.

Som i en familie og i et menneske er der hele tiden nye sider (farver) at opdage, ligeledes i dette tæppe.

Jeg ville også gerne opnå et lidt retro og tilfældigt udtryk, ala kludetæpper. Det synes jeg den melerede effekt giver med de to tråde garn, samt det, at der er brugt hele 20(!) forskellige farver. Tæt på kan det se lidt kaotisk ud men længere fra er det en helhed – en såkaldt kontrolleret tilfældighed ;) Jeg synes jeg har trådt et stort skridt ud af min comfort-zone (hvilket jo skulle være så sundt) og hold op hvor er jeg blevet glad for det. Eneste minus er at jeg får helt stress over alle de lækre farvekombinationer og udtryk der er mulighed for at lave og som bare venter på at blive hæklet op (det er der I kommer ind i billedet ;))

Jeg havde en idé om at man vil kunne starte med at lave det til et baby/juniortæppe og så ellers lade det vokse sammen med barnet. Jeg har hæklet en tynd kant som afslutning som man kan trevle op og så ellers fortsætte tæppet og gøre det større. Derfor har jeg også valgt noget lidt blødere garn end normalt, nemlig 2 tråde af Yndlingsgarnet fra Rasmilla som har en super fint farvekort. Man kan selvfølgelig sagtens hækle det i andre typer garn og det er nemt at justere størrelsen, det er jo bare at hækle færre eller flere baner.

Teknikken er inspireret af patchwork og der skal stort set ikke hæftes ender! WUP :D Det er virkelig et hyggeligt og relativt hurtigt tæppe at hækle og jeg har allerede gang i en lidt anden version samt puder! :)

Opskriften finder du HER :)

Følg med og se mere på Instagram under hashtagget #GenerationsTæppet

LUTTER IDYL | Generationstæppet | Hæklet Tæppe|Crochet Blanket

LUTTER IDYL | Generationstæppet | Hæklet Tæppe|Crochet Blanket

LUTTER IDYL | Generationstæppet | Hæklet Tæppe|Crochet Blanket

LUTTER IDYL | Generationstæppet | Hæklet Tæppe|Crochet Blanket

LUTTER IDYL | Generationstæppet | Hæklet Tæppe|Crochet Blanket

LUTTER IDYL | Generationstæppet | Hæklet Tæppe|Crochet Blanket

LUTTER IDYL | Generationstæppet | Hæklet Tæppe|Crochet Blanket

LUTTER IDYL | Generationstæppet | Hæklet Tæppe|Crochet Blanket

LUTTER IDYL | Generationstæppet | Hæklet Tæppe|Crochet Blanket

LUTTER IDYL | Generationstæppet | Hæklet Tæppe|Crochet Blanket

LUTTER IDYL | Generationstæppet | Hæklet Tæppe|Crochet Blanket

KISS Hue – opskrift på retstrikket hue

Her en MEGET simpel opskrift på en hue som i al sin enkelhed fremstår mega lækker – deraf navnet (Keep It Simple Stupid = KISS).

Den sarte lyserøde følgetråd synes jeg giver et mega lækkert spil sammen med den sandfarvede og et dejligt fluffy udtryk.

(Hvis jeg kan få taget et ordenligt billede af den på skal jeg nok tilføje det på et senere tidspunkt ;) )

IMG_0298

 

Opskrift på #KISShue

  • Størrelse: One Size (den er meget elastisk og man kan nemt justere maskeantallet for at gøre den større eller mindre – denne passer en hovedomkreds på ca.57 cm.)
  • 23 m x 30 rk = 10×10 cm
  • Rundpind (40 cm) og strømpepinde #3
  • 50 g Arwetta (fv. 971 Sand Melange)
  • 25 g Tilia (fv.321 Sakura)

 

  • Slå 104 masker op på rundpind
  • Strik rundt i glatstrik (ret) til arbejdet måler ca. 23 cm (når du folder rullekanten ud)
  • Næste omg: strik 2 masker ret sammen hele vejen rundt (52 masker tilbage på omg)

Skift til strømpepinde

  • Strik 1 omgang ret (52 masker)
  • Næste omg: strik 2 masker ret sammen hele vejen rundt (26 masker tilbage på omg)
  • Strik 1 omgang ret (26 masker)
  • Næste omg: strik 2 masker ret sammen hele vejen rundt (13 masker tilbage på omg)
  • Klip og træk garnenden gemmen de resterende masker og hæft ender :)

 

 

Uldværk – ny lækker strikkebog

Cecilie (Hvad Bier Tænker) og Anne (Apfelstrudel) har lavet en ny strikkebog med strik til børn fra 0-6 år (Triangel hue og halsrør går heldigvis helt op til voksenstørrelse :D). Der er både opskrifter til nybegyndere samt opskrifter til de lidt mere øvede. Bogen er fyldt med lækre billeder og farver så der er meget inspiration at hente.

Jeg er så heldig at jeg har fået lov at layoute bogen og udgive den på mit lille forlag, bogen udkommer d.17 november 2015 og kan forudbestilles HER: Uldværk

Find forhandlerliste HER

Jeg håber I vil tage godt imod den :)

Uldværk:

  • 13 modeller
  • 72 sider
  • Vejl. udsalgspris: 199

Forside kvadratisk UldværkCollage Uldværk

 

 

Opskrift på den hæklede lanterne “Lindgrenlanterne

Hold da op en dejlig modtagelse mine hæklede lanterner fik på Insta. Selve strukturen er en variant af samme struktur som jeg bruger i min bog til Netop Nok nettet og kurvene.

Jeg vil dog gerne lægge en opskrift ud da efterspørgslen har været så stor. Jeg håber rigtig mange har lyst til at hækle nogle og meget gerne dele på Instagram…hmmmm så skal de jo have et navn, synes selv de minder mig om noget sommerligt, eventyrligt og ikke alt for perfekt, så tror jeg vil kalde opskriften for #LindgrenLanterne og håbe at de ligeledes kan sende ens tanker på en lille himmelflugt..:)

Jeg har lavet mønsteret sådan, at det kan tilpasse diverse forskellige typer af sylteglas. Opskriften kan også sagtens bruges til f.eks. at lave et net/shopper eller eller en kurv i f.eks. Zpaghetti, sørg blog for at bunden på det du laver går op i 6 :)

 

Hæklet LindgrenLanterne

LindgrenLanterne

LindgrenLanterne

Lindgren Lanterne – som hængevase :)

LindgrenLanterne – som hængevase :)

LindgrenLanterne

 

Opskrift på #LindgrenLanterne

OBS! Opskriften er kun til privat brug – så du har hverken lov til at sælge opskriften eller de ting du laver/hækler ud fra den.

  • Garn: 2 tråde Venus Hæklegarn fra @Yarnfreak.dk
  • Hæklenål nr.3
  • lm = luftmaske
  • km = kædemaske
  • fm = fastmaske

Når der står at det skal gentages omgangen rundt er det kun det imellem *–* der menes.

Bund:

  • 1 omg     Slå 6 fm op i en magisk ring (6)
  • 2 omg     2 fm i hver maske, slut med en km i første maske på omgangen (12)
  • 3 omg     1 lm, *1 fm, 2 fm i næste m” gentag omgangen rundt, slut med en km i første maske på omgangen (så du springer lm over) (18)
  • 4 omg     1 lm, *2 fm, 2 fm i næste m” gentag omgangen rundt, slut med en km i første maske på omgangen (så du springer lm over) (24)
  • 5 omg     1 lm, *3 fm, 2 fm i næste m” gentag omgangen rundt, slut med en km i første maske på omgangen (så du springer lm over) (30)
  • 6 omg     1 lm, *4 fm, 2 fm i næste m” gentag omgangen rundt, slut med en km i første maske på omgangen (så du springer lm over) (36)
  • 7 omg     1 lm, *5 fm, 2 fm i næste m” gentag omgangen rundt, slut med en km i første maske på omgangen (så du springer lm over) (42)

Forsæt på denne måde med at tage ud til bunden har den ønskede størrelse – hækl den dog en omgang mindre end du egentlig tror, for når du begynder at hækle op bliver den også lidt større og det ser pænest ud hvis den sidder stramt på.

Herfra hækler du 1 fm i hver maske de antal omgange som du finder passende og pænest inden du begynder på selve hulmønsteret.

Hulmønster:

  • 1 omg     *3 fm, 3 lm og spring de 3 næste masker over*, gentag omgangen rundt – (man slutter med at lave de 3 lm som man “sætter fast” på næste omgang)
  • 2 omg     *3 fm, 5 fm om lm-buen* gentag omgangen rundt.
  • 3 omg     4 km (disse laver du for at flytte omgangen), *3 fm, 3 lm og spring de næste 5 masker over* gentag omgangen rundt.
  • 4 omg     *3 fm, 5 fm om lm-buen* gentag omgangen rundt.

Gentag omgang 3 og 4 til du har den ønskede højde, bryd IKKE garnet – nu skal hanken laves:

Hank:

Hækl det antal lm du finder passende til hanken – jeg anbefaler at hækle den længere end man måske tror da man sagtens efterfølgende kan binde en knude på for at justere højden – sæt den nu til den anden side ved at hækle en fastmaske på modsatter side – her fra hækler du en omgang med km hele vejen rundt.

Klip og hæft ender. Man kan evt. lave og montere en kvast forneden  som jeg har gjort – der findes forskellige DIY rundt omkring på nettet f.eks. HER og HER :)

#LindgrenLanterne

 

 

3 nye designs (kits) til AOH Messen

Ja der har været lidt stille på bloggen her de sidste par måneder – dels fordi jeg har skulle aflevere og forsvare speciale (!) dels fordi vi er flyttet i hus (!) og sidst men ikke mindst fordi jeg gerne ville have nogle nye opskrifter med til AOH messen! :D

Jeg skal nok vende tilbage med flere detaljer omkring priser mm men i første omgang så vil jeg da lige vise nogle af de nye designs frem – der kommer også andre farvekombinationer og måske jeg når et design mere eller to…vi får se :)

I første omgang så sælges de som kits på AOH-messen. Sætter nok kits til salg efterfølgende og opskriften kommer også til salg på Ravelry – men ja jeg vender som sagt tilbage med flere detaljer :)

Forresten afholder jeg også to workshops henholdsvis fredag og lørdag (læs mere og tilmeld dig HER)

VinkelSjal

Første design er Vinkelsjal – en dejligt stort og fyldigt asymmetrisk sjal/halstørklæde – dog er det stadig let og ikke for varmt da det hækles i Yndlingsgarnet fra Rasmilla som er en skøn blanding af uld/bomuld. Tørklædet har i alt 6 farver og det kan derfor ændre ret meget udtryk alt efter hvordan det styles og hvilke farver man fremhæver.

Opskriften kan købes på Ravelry HER :)

IMG_8631 copy

VinkelSjal – Farvekombi 2

IMG_8628 copy

VinkelSjal – Farvekombi 2

IMG_8707 copy

VinkelSjal – Farvekombi 1

IMG_8737 copy

VinkelSjal – Farvekombi 1

IMG_8745 copy

VinkelSjal – Farvekombi 1

PyramideRør

Næste design er det grafiske PyramideRør – et kraftig halsrør med pyramider i bobler – det skærmer godt af og er hæklet i det blødeste Troldnød fra Tante Grøn :)

Opskriften på PyramideRør kan købes på Ravelry HER :)

IMG_8792 copy

PyramideRør

IMG_8797 copy

PyramideRør

TipTørklæde

Det sidste design er TipTørklæde – et lidt mindre blødt tørklæde som dog stadig er varmt og blødt da det hækles i Engleuld fra Tusindfryd Cph som en i en blanding af uld/alpaca – de to farver smelter sammen på midten i striber og hver tip er blevet “dyppet” i en klar farve :)

IMG_8863 copy IMG_8870 copy

Gratis opskrift på hæklede juletræer

IMG_8097 copyIMG_8136 copyIMG_8086 copyIMG_8110 copy

IMG_8125 copy IMG_8126 copyIMG_8130 copy

Her er en gratis juleopskrift på min fortolkning af små hæklede juletræer. Juletræerne hækles ud i et stykke og man gøre dem større ved at hækle endnu flere lag på og f.eks. bruge dem som hætter til sine hyacinter :) Et fint projekt til restegarnet! Opskriften herunder er på de 4 hæklede juletræer til højre i billedet herover.

Hvis du ønsker at lave den lange version så skal du gøre følgende: Omgang 1-9 hækles med farve A (her er det Lammy Lurex i sølv), skift til farve B og hækl en ekstra omgang med 1 fm i hver m efter omgang 10, 14, 18 osv. (den linje jeg i opskriften har sat i parantes). Omgangene med km, altså omgang 13, 17, 21 osv hækles med farve A. Det giver vist selv sig selv når man går igang :)

Opskrift:

  • Garn: Blomstefrø (+ evt. glimmertråd ) og Lammy Lurex
  • Nål #3
  • Det som står mellem *–* skal gentages omgangen rundt.
  • Juletræet hækles oppefra og ned.

Farve A (først lag, toppen)

  • 1 omg   5 fm i en magisk ring (5)
  • 2 omg   1 fm i hver m (5)
  • 3 omg   2 fm i hver m (10)
  • 4 omg   1 fm i hver m (10)
  • 5 omg   *1 fm, 2 fm i næste m* (15)
  • 6 omg   1 fm i hver m (15)
  • 7 omg   *2 fm, 2 fm i næste m* (20)
  • 8 omg   1 fm i hver m i forreste maskeled (20)
  • 9 omg   1 km i hver m (20), klip og træk snoren igennem (du er nu færdig med første lag).

Nu begynder du med farve B (anden lag)

  • 10 omg  Hækl 1 fm i hver m i bagerste maskeled på omg 7 hvor du før hæklede i forreste maskeled
  • (en omgang med  1 fm i hver m for lang version)
  • 11 omg   *3 fm, 2 fm i næste m* (25)
  • 12 omg   1 fm i hver m i foreste maskeled (25)
  • 13 omg   1 km i hver m (25), klip og træk snoren igennem (du er nu færdig med andet lag).

Nu begynder du med farve C (tredje lag)

  • 14 omg  Hækl 1 fm i hver m i bagerste maskeled på omg 11 hvor du før hæklede i forreste maskeled
  • (en omgang med  1 fm i hver m for lang version)
  • 15 omg   *4 fm, 2 fm i næste m* (30)
  • 16 omg   1 fm i hver m i foreste maskeled (30)
  • 17 omg   1 km i hver m (30), klip og træk snoren igennem (du er nu færdig med tredje lag).

Nu begynder du med farve D (fjerde lag)

  • 18 omg  Hækl 1 fm i hver m i bagerste maskeled på omg 15 hvor du før hæklede i forreste maskeled
  • (en omgang med  1 fm i hver m for lang version)
  • 19 omg   *5 fm, 2 fm i næste m* (35)
  • 20 omg   1 fm i hver m i foreste maskeled (35)
  • 21 omg   1 km i hver m (35), klip og træk snoren igennem (du er nu færdig med fjerde lag).

Forsæt med at tilføje lag på denne måde til du har den ønskede størrelse. Klip og hæft ender. Sæt evt. en snor i til ophæng :)

God fornøjelse og glædelig jul!

Decemberhuen – Opskrift på hæklet hue/nissehue med rensdyr eller julestjerne

Tadaaaa…så er opskriften på min Decemberhue færdig! Så burde de fleste kunne nå at få en ny nissehue eller vinterhue klar ik :)

  • Den kan hækles i 3 længder og med to forskellige mønstre (eller ingen for en “almindelig” hue).
  • Den kommer i 3 størrelser, str.1-2 år, str. 3-5 år og str.6-voksen (Hovedomkreds i centimer ca.49 cm, 53 cm, 57 cm).
  • Huen er hæklet i Arwetta Classic som bundfarve og Indiecita eller Lammy Lurex som mønsterfarve.
  • Opskriften kan købes på Ravelry til 40,-.  

Hvis du hækler den, så del meget gerne på Instagram med hashtagget #DecemberHuen

God fornøjelse og glædelig jul! :D

IMG_8234 copy

IMG_8156 copy

IMG_8173 copyIMG_8190 copyIMG_8210 copyIMG_8206 copyIMG_8214 copyIMG_8221 copyHæklet hue med rensdyrHæklet Nissehue med rensdyrIMG_4795 copyIMG_4810

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...