Jeg gik for nogle uger siden igang med at strikke en Ölandssweater fra Kit Couture Cph – tofarvestrik med dominans (i øvrigt et MEGA lækkert og gennemført kit man modtager!). Jeg er blevet spurgt om den er svær, et spørgsmål jeg ret ofte får i forbindelse med både strik og hækling – et spørgsmål der satte nogle tanker igang om hvordan jeg selv tilgår strik/hækling. For seriøst – jeg kan jo ikke svare på om det er svært (for andre), for med håndarbejde er alt jo relativt. Jeg er godt klar over at enkelte opskrifter kan være kringlede MEN igen vil jeg mene at det er forskelligt fra person til person – hvad der logik for den ene behøver ikke være det for en anden. Om det er svært afhænger jo også af hvad tilgang man har til projektet.

Jeg gik ind i dette projekt med lysten til at lære noget nyt og udfordre mig selv. Så selvom jeg ikke er “ekspert” (som opskriften selv vurderer sværhedsgarden) kastede jeg mig ud i den, for ja ellers lære man det jo aldrig og bliver aldrig “ekspert”. Jeg lavede også en forventningsafstemning med mig selv. Jeg vidste at det ville blive meget udfordrende (også derfor at kit’et har ventet et halvt års tid – det kræver lidt ekstra overskud at lære noget nyt) og jeg følte mig som Bambi på glat-is, da jeg skulle have styr på det med dominans og at strikke med to tråde som hele tiden skulle ligge rigtigt (men igen var dette forventet). Det tog MEGA land tid at strikke de første mønster-omgange – også fordi jeg lige skulle læse opskriften igennem et par gange for at være heeeelt sikker på, at jeg nu havde forstået det rigtigt og var fortrolig med diagrammet. Men det var jo ikke fordi det var umuligt eller “svært”, det var “bare” en teknik jeg ikke havde prøvet før og som jeg gerne ville lære. Og relativt hurtigt begynder hænderne at fange det og det er SÅ mega fedt når man kan mærke, at man har lært noget nyt og fået rykket nogle strikke-barierer for sig selv.

Jeg har givet mig selv lov til at trøjen godt må syne hjemmelavet – at man kan se en udvikling fra starten af trøjen og til slut – at størrelsen måske ikke passer præcist og at der helt sikkert kommer til at være fejl eller noget jeg ville gøre anderledes næste gang – men det er ok, for i virkeligheden handler det for mig om at gennemføre. Jeg blev færdig med trøjen meget hurtigere end jeg havde regnet med og allerede nu synes jeg pludselig en ny verden har åbnet sig. Trøjer og opskrifter jeg før har sukket over virker pludselig indenfor rækkevidde. Trøjen endte med at passe min mand helt perfekt og jeg skyndte mig at starte en mindre størrelse op til mig selv mens jeg havde opskriften frist i erindringen og på turen hjem fra Færøerne fik jeg lukket af på Ölandssweater nr.2 – denne mangler nu at få hæftet ender og blive vasket! WUP WUP! (Jeg lavede en str. small med nogle småjusteringer men stadig ud fra samme opskrift – man kan dog få samme model til kvinder her: Ölandssweater til kvinder)

Så ja, forventningsafstem lige med dig selv inden du kaster dig ud i en ny, ukendt og udfordrende disciplin. Det hele kan jo læres og er ikke “svært”, men det er ikke altid man lige er et sted hvor man har lyst og overskud til at lægge den ekstra energi det kræver at lære noget nyt. Det er kun dig der kan svare på om det er svært – du ved selv hvilke teknikker der sidder på rygraden og hvor udfordringerne vil være for dig, det kan andre ikke svare på. Man kan have hæklet eller strikket i 40 år men hvis hvis man kun har hæklet simple ting i fastmasker, stangmasker eller kun har strikket ret, vrang og aldrig prøvet sig med et hulmønster, snoning osv. ja så er man jo ikke automatisk “øvet” og ligeledes kan man blive øvet på relativ kort tid!

En sidste ting jeg lige vil nævne efter Lindas så rigtige kommentar er det med optrevling og opsamling af tabte masker. For ja det er lige præcis den møgsure og demotiverende optrevling man ofte lærer rigtig meget af! (Det gør det absolut ikke mindre irriterende men kan være et godt at minde sig selv om det når man sidder med det). Det er nemlig dér, at man lærer at “se” sit strikke/hækletøj – at se maskerne. Det lyder måske banalt men jeg tror ofte, at det at se og forstå sit strikke/hækletøj er det sværeste når man er ny – at vide hvor og hvordan maskerne hænger sammen, hvor og i hvilke masker/lænker der skal strikke og hækles.

Mine råd:

• Forventningsafstem med dig selv og vær realistisk – det er ikke altid at man er motiveret til at lære noget nyt men når du er, så grib det og sørg for udfordr dig selv – jo større “udfordring” jo større kick når det lykkedes (men selvfølgelig også større frustrationer undervejs).
• Læs opskriften GRUNDIGT igennem…gerne flere gange og undervejs (er ikke det samme som at du behøver forstå hele opskriften med det samme).
• Nogle gange behøver du nemlig ikke forstå hele opskriften med det samme – det giver ofte sig selv hvad du skal gøre, når du først er kommet igang – så slå (nogle gange) hjernen fra og gør nu bare hvad der står.
• Udfordr dig selv dig – det er den eneste måde at blive bedre og for hver ny teknik åbner der sig en ny verden af smukke opskrifter.
• Google er din ven – der findes SÅ mange videoer og beskrivelser rundt omkring så hvis du er i tvivl om en teknik så søg lige.
• Tillad dig selv nogle fejl og tænk på at det bliver bedre næste gang.
• Husk at for hver maske bliver du bedre og bedre – de virkelig tjekkede strikkere/hæklere har jo haft flere tusinde masker gennem fingrene og der er ikke andet at gøre end at starte et sted og gerne idag :)
• Optrevling – mind dig selv om, at selvom optrevling/opsamling af tabte masker er møgsur og demotiverende, er det dér at du lærer at “se” og forstå dit strikke/hækletøj – at se maskerne.