Make over…hæklet brødkurv

Kender I de der ting som bliver ved med at snige sig ind i ens liv og som nogen gange bliver længere end forventet. Det er især firmagaver som ofte ikke falder i min smag, det har bl.a. taget mig utrolig lang tid at slippe af med serien Grand Cru fra Rosendahl (og der er vidst endda stadig nogle glas tilbage!) og nu er det så ting fra Erik Bagger som har sneget sig ind og uden at fornærme nogen så er det bare slet ikke min/vores stil!
Især brødkurven irriterede mig hver gang jeg så den, men den var så pokkers praktisk og vi har brugt den rigtig meget – så jeg fik den idé at give den et “make over” og har hæklet en ny “kurv” istedet for den sorte i lærred som fulgte med. Den blev mint-grøn med en neon-orange kant. Lige pludselig synes jeg at den er helt fantastisk og får nu lov at stå fremme lidt længere tid end før :)

Opskrift

Den er så pokkers simpel at lave så man kan nærmest ikke kalde det en opskrift men jeg har alligevel skrevet ned hvad jeg har gjort, hvis nogen skulle have interesse :)  
Hæklenål # 4
100 g Mint-grøn – Løve Bomuld 8/4 (merceriseret) – Farve 66
En rest Neon Orange – Arwetta Classic (80% supermerino uld, 20% Nylon) – Farve 252
4 lm sættes sammen til en ring med 1 km
6 fm om ringen
1.omg. – 2 fm i hver m (12)
2.omg –  1 fm i første m, 2 fm i næste m (18)
3.omg –  1 fm i de næste 2 m   2 fm i næste m (24)
4.omg –  1 fm i de næste 3 m – 2 fm i næste m (30)
5.omg –  1 fm i de næste 4 m – 2 fm i næste m (36)
6.omg –  1 fm i de næste 5 m – 2 fm i næste m (42)
Forsæt med at øge med en fm mellem udtagningerne for hver omgang, til du synes den har den rette diameter. Derefter hækler du bare rundt til du synes den har den rette højde.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

by Forlaget Bøgelund

17 thoughts on “Make over…hæklet brødkurv

  1. Anonymous says:

    Kære Lutter idyl, rigtig fed brødkurv, men synes nu ikke lige jeg kan få det til at passe, min kurv bliver sekskantet… hmmm kan det passe man skal slutte af meden kæde maske også starte med en luftmaske??

    os tak fordi du laver sådan nogle fede ting og du gider og dele det med os :-)

  2. Anonymous says:

    Rigtig fed kurv. :) Jeg har brugt din opskrift men vil bare lige gøre opmærksom på, at du har en fejl i opskriften (tror jeg) Hvis man tager ud 6 gange pr. række kan det da ikke blive til 40 masker i 6. række. ?? Er det ikke korrekt, at det bliver 42?

    Og tak for en dejlig hjemmeside med masser af inspiration. :)

  3. Sabina says:

    Har lige opdaget din blog for nogle dage siden og wow du har en fed stil!:) Ang brødkurven, er den hæklet med dobbelt garn? Kan se at der er blevet spurgt om det før, men kunne ikke lige se svaret? :)

  4. Bodilsens verden says:

    Det er en rigtig flot kurv..
    Har en fra Stelton, hvor jeg er træt af kurven som er blevet bleg, men er egentlig tilfreds med ståldimsen udenom :)

    Når du bare skal have den til at blive højere er det så nok bare at hækle videre uden videre (her tænker jeg om man skal tage en række i yderste maskeranke) håber du forstår hvad jeg mener? :D

  5. Maria says:

    Er efterhånden blevet stor fan af din fine blog og især dine DIY – du er altså super kreativ og inspirende, har nu været igang med den fine kurv her, men kæmper altså også med den bliver sekskantet!! Hvordan undgår du det?? Ville blive lykkelig for svar, så jeg kan komme videre med den da det er til en gave:)

  6. Pingback: Business Card Inspiration… | Hannah Wilson

  7. Pingback: Hverdagens hæklede sager | Cashmere and Crochet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.