Opskrift på stor hæklet taske

Her får I opskriften på den store hæklede taske – det mest udfordrende er at lave læderdelen men hvis man ikke har mod på dette kan det sagtens udelades – læderet kan også skiftest ud med noget kraftigt stof eller voksdug! Jeg har også hæklet bunden (da jeg synes det var rart med både noget ekstra styrke men også for at absorbere lidt stød osv (her tænker jeg på hvidvinen;) – du kan evt. undlade at hækle bunden men bare hækle fast i den syede læder/voksdug bund for at spare på garnet.

Mht til trekantsmønsteret er det bare at slå sig løs – se evt. min vejledning til et skarpt farveskift HER :)


Update: Se Elenas version HER :)

OBS! Opskrifterne er kun til privat brug – så du har hverken lov til at sælge opskriften eller de ting du laver/hækler ud fra den.
Opskrift
Nål #8 og #4
Hultang 4,5 mm.
5 nøgler Ribbon XL (Kan købes online HER)

lm             = luftmaske
rk             = række
fm             = fastmasker
km             = kædemaske


OBS:
*-*            = 1 fm, 2 lm, 1 fm – hækles i samme maske, ligesom en udtagning, men med 2 ekstra luftmasker imellem fastmaskerne.
lm-buen        = De 2 lm i hjørnerne (På omgangen efter hækler du under den bue som luftmaskerne danner og ikke i selve luftmaskerne)
Hvert hjørne ser altså således ud at du i lm-buen hækler: 1 fm, 2 lm 1 fm)


Den hæklede bund

  • Slå 20 lm op, vend med 1 lm (så 21 lm ialt)
  • 1 rk    *1 fm, 2 lm, 1 fm* i første m, 18 fm, *-* i sidste m, forsæt rundt på den anden side.
  • 2 rk    *-* i første m og *_*i sidste m.
  • 1 omg    1 fm, *-* i lm-buen, 20 fm, *-* i lm-buen forsæt rundt på samme måde, hvor du laver en fm i hver m og i hver lm-bue i hjørnerne laver du *-* indtil du har 36 fm imellem *-* på den lange led og 18 på den korte led.
Sider 

  • 1 omg     1 fm i hver m i bagerste led! (OBS: spring luftmaskerne i hjørnerne over!)
  • 2-13 omg  1 fm i hver maske 
  • 14 omg    1 fm i hver maske + 13 fm ekstra for at komme hen til hjørnet.
Læder-bund (denne bund kan undlades)
Sy bunden sammen og læg den hæklede bund indeni og marker gennem hver maske hvorpå læderet hullerne ca. skal være – lav huller med hultang nr.4,5 – der skal være 19 huller på den korte led og 39 huller på den lange led.

  • 15 omg    Når du har lavet hullerne lægger du de to lag sammen (læder og det hæklede) og hækler fm hele vejen rundt med nål#4 (så du hækler gennem begge lag!)- herefter skifter du igen tilbage til nål #8 :)

  • 16-35 omg  1 fm i hver m
  • 36 omg     1 fm i hver + 5 ekstra fm (for at komme hen til hjørnet) 
Håndtag
  • 37 omg   10 fm, 30 lm, 39 fm, 30 lm, 29 fm
  • 38 omg   10 fm, 35 fm omkring lm-rækken, 39 fm, 35 fm om lm-rækken, 29 fm
  • 39-41 omg 1 fm i hver m, slut med en km.
  •         Luk af og hæft ender.


God fornøjelse :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Avatar

by Forlaget Bøgelund

16 thoughts on “Opskrift på stor hæklet taske

  1. Avatar
    monsterscircus says:

    Tusind tusind tak for din tutorial! Den er super fed den taske og har drømt om den i 4 dage nu! Der er ikke andet for, end at jeg må igang. Endnu engang tak og ha en dejlig weekend!

  2. Avatar
    Anne says:

    Åh Jeanette. Hvor pokkers sejt altså!!! Tror også jeg skal lave endnu en strandtaske, måske ikke hæklet men så syet måske!!
    Må man spørge hvor du har fået fat i læderet henne. Skindhuset??

    KH

  3. Avatar
    Cat says:

    Hejsa:)
    Nøøj hvor er den bare super, super fed. Bukker mig i støvet igen, igen..
    Den er for for overcool, det må uden tvivl være mit næste projekt..
    Go´regnvejrssøndag..

    • Avatar
      Jeanette / Lutter Idyl says:

      Hehe…tak men nej desværre laver producerer jeg ikke da det simpelthen ikke kan betale sig i forhold til hvor lang tid det tager og hvad man kan tage for den…(og så er det bare aldrig sjovt at lave den sammet ting to gange ;) )…

  4. Avatar
    Karen says:

    Det er da bare en lækker taske:-) Sådan en vil jeg lave til en julegave, men hvordan gør du, når du skifter farve? Jeg har set din DIY på farveskift, så den del er jeg med på, men bryder du garnet hver gang? Det må da give en forfærdelig masse ender, der skal hæftes til sidst, og det er da bare det kedeligste ved at hækle:-O
    Hilsen Karen

  5. Pingback: Dagens oppskrift: Stor hæklet taske | Hekleoppskrift.com

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.