Den nye hæklebog LUTTER LØKKER 3

Lutter Løkker 3 er det sidste skud på stammen af Lutter Løkker hæklebøgerne. Bogen er fyldt med opskrifter på accessories til dig selv og dit hjem – der er tørklæder, puder, punge, tæpper mm.

MOSAIKHÆKLING

Denne gang har jeg valgt at tage udgangspunkt i det samme udtryk/teknik som jeg har leget med. Jeg har valgt at kalde teknikken for Mosaik-hækling. Men lad dig ikke snyde…det er bare ganske almindelig hækling og i virkeligheden nok noget af det mest simple jeg har designet til dato. I mosaik-hækling har jeg sat nogle benspænd som er med til at give det karakteristiske udtryk. Og hvad endnu bedre er, er at det ser ret avanceret ud…det er det ikke!

“det er bare ganske almindelig hækling”

Man hækler med 1 farve ad gangen – det hele er fastmasker og spydmasker (som jo også bare er fastmasker hvor man blot starter masken længere nede istedet for at starte under de sædvanlige maskeled). Så alt i alt ret begyndervenligt :) Men jo selvfølgelig skal man, som med alt andet, lige knække koden, også ifht. til hvordan jeg beskriver det samt hvordan jeg har valgt at lave mine diagrammer.

Men ja så får man altså også en virkelig fin teknik i baggagen og en hel masse mønstre man kan begynde at lege med selv. Som altid vil jeg også godt understrege hvor stor variation man kan opnå, blot ved at vælge andre farver og lege med kontraster.

Bogen kan købes HER i min webshop eller i din garnbutik (se forhandlerliste HER) – skulle din yndlingsgarnbutik ikke allerede have den hjemme så må du da lige få dem til at kontakte mig :) (mail: forhandler@lutteridyl.dk )

Jeg håber virkelig at I vil tage godt imod den og hvis du hækler noget fra den, må du meget gerne dele dit resultat på Instagram med følgende hashtag #LutterLøkker3 .

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

by Forlaget Bøgelund

2 thoughts on “Den nye hæklebog LUTTER LØKKER 3

    • Forlaget Bøgelund says:

      Ja den er meget nem at gå til – samme teknik der bruges i alle designs som er super nem (og der er billedevejledninger til) :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.