Lun Genser i Angora

Jeg er blevet færdig med en del forskellige garn-projekter, men er her i juledagene (eksamensdagene!) kommet bagud med at få det vist frem her på bloggen så der kommer lige en del indlæg de næste par dage :)

Først og fremmest er jeg jo blevet færdig med mit første ego-strik – en lækker angoratrøje til mig selv i den skønneste perlemor farve – jeg har strikket den en lille smule længere end i opskriften og jeg er SÅ glad for den og bruger den meget. Den har en super pasform og så elsker jeg 3/4 ærmerne og den anderledes måde ærmerne er lavet på – jeg har ikke nået at få taget nogle ordenlige billeder af trøjen men nu skulle den altså vises – se evt. de flotte detaljer på trøjen på Pickles hjemmeside HER.

Model: Lun Genser – Pickles
Str: Small
Pinde: 4 og 3,5
Garn: Pickles Angora (175 g fv. Perlemor)

IMG_4791 copyIMG_4796 copy Screen Shot 2013-12-29 at 20.18.31

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Avatar

by Forlaget Bøgelund

10 thoughts on “Lun Genser i Angora

  1. Avatar
    Thea Vaskavulla says:

    Så fin :) Jeg har også selv strikket den for et års tid siden og bruger den virkelig meget – lavede den også med vilje længere end den står og sjovt nok var det også mit første egostrik: Den må virkelig vække noget i egohjertet :-P

  2. Avatar
    Kamilla says:

    Kære Jeanette. Godt nytår. Elsker denne bluse så har købt garn udfra dit indlæg. Nu ser jeg at str S skal bruge 175g istedet for 150g som der står i ovenstående indlæg??Så strikker du den i XS eller S?? Hvor meget længere strikker du den?? På forhånd tak. Kh Kamilla/ tanteskaeg

    • Avatar
      Jeanette // Lutter Idyl says:

      Hej Kamilla – det var en fejl fra min side – det er str.small jeg har strikket og købt 175 g (blandede den lidt sammen med cardigan som var i XM) :) Jeg ved ikke præcist hvor meget længere jeg har strikket den – men da den strikkes oppefra og ned har man et ret god fornemmelse af den undervejs og ja så havde jeg bare lidt ekstra garn tilbage og forsatte :)

  3. Avatar
    Sidsel Sofie says:

    Ajj sådan en må jeg strikke mig – køber du garnet på hjemmesiden eller er der forhandlere i DK? :-)

  4. Avatar
    Kirsten says:

    Hej Jeanette. Jeg har virkelig forelsket mig i den her lækre angorastrik, du har lavet. For mit vedkommende bliver det også den første strik til mig selv efter kun at have lavet til familie og børn :) Men.. jeg har lige et lille spørgsmål, før jeg kaster mig ud i det.. Hvordan er det med angorakvaliteten – fnugger det ikke virkelig meget eller generer det dig ikke? Har enkelte gange haft en angorasweater, men bliver altid træt af det pga hår überalles

    • Avatar
      Jeanette // Lutter Idyl says:

      Hej Kirsten – åh den er simpelthen SÅ lækker og nyder angoraen MEN du har helt ret, den fælder altså en del (og det er på trods af forsøg med diverse husmorråd) så jeg tager det med men kunne godt finde på at strikke endnu fordi jeg elsker pasformen men ville strikke den i et andet garn næste gang – måske Engleuld fra Tusindfryd kunne være en mulighed for den har det bløde fra alpaca men også uld i sig så det ikke bliver for tungt hvilket jeg kunne frygte hvis man brugte ren alpaca :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.