Souveniers – lidt men godt!

Uh jeg skal altså lige vise lidt af det som vi købte med hjem fra vores ferie i Nice, lidt men godt ;)

Jeg faldt pladask for en keramiker, Sophie Drai og købte to små krukker i porcelæn. Jeg er vild med farverne, strukturerne og formerne. Hun havde såååå mange fine ting og synes det var lidt sjovere at købe fra en kunstner i stedet for at købe noget af alt det andet samlebånds-crap. Jeg fik en god snak med hende og hun nævnte sjovt nok også at hun havde haft meget positiv respons på hendes ting af folk fra skandinavien  :)

Vi havde lejet en lille lejlighed og der genopdagede jeg håndsæbe, som i rigtig gammeldags håndsæbe. Jeg fik en helt barnlig glæde ved at stå og mærke sæben skumme op i hænderne – det er jo det mest fantastiske! Og jo jeg ved godt at det flydende er mest hygiejnisk så det holder vi skam også fast i MEN vil nu også have et stykke rigtig sæbe liggende til at forkæle mig selv med engang imellem – så vidt jeg har kunne læse mig frem til så er det vigtige med håndsæbe at den får lov at tørre ordenligt ind så grobunden for bakterier mindskes… Kan måske virke fjollet men det føles altså bare skønt og ja så synes jeg måske også at man kan blive en anelse hysterisk ærlig talt – dermed ikke sagt at man ikke skal tage god hygiejne seriøst – mener bare ikke at det er nødvendigt ligefrem at tænke sterilt når nu det ikke er en operationsstue! (og hvis du sidder inde med en abnormt stor viden om bakerier etc. så mådu meget gerne holde det for dig selv og lade mig leve i lykkelig uvidenhed tak! ;) )

Vi fandt også et skønt lille sted hvor vi købte en fin oliekande til olivenolien.

Samme sted havde også en lækker balamico som vi købte med, dels fordi vi manglede men i høj grad pga. den simple og fine flaske ;)

Jeg var kommet afsted med kun 1 par sandaler (ikke strand/vand -venlige) så derfor blev jeg også “nødt til” at investere i et par Havaianas med zebra og orange neon.

Som jeg også skrev i det tidligere indlæg, så var det vores første “rigtige” familie-ferie og dermed måtte vi jo også tænke i nye traditioner – så vi besluttede for fremtiden at samle en sten fra hvert sted vi tager på ferie og skrive sted og årstal på – passer fint i sættekassen :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Avatar

by Forlaget Bøgelund

13 thoughts on “Souveniers – lidt men godt!

  1. Avatar
    Frk. Smed says:

    Sikke nogle dejlige ting du er kommet hjem med.
    Dejlige former på vaserne.

    Det var da en god tradition I har startet med stenene. Den vil jeg have i tankerne næste gang jeg tager på ferie.

    (Noget af teksten på dit indlæg er blevet forsvindende lille, det gør det ret svært at læse, medmindre man zoomer langt ind.)

    Hav en dejlig dag.

  2. Avatar
    haekleriet says:

    Hvor er de fine de ting i har udvalgt! – og så elsker jeg nice, det er en fantastisk hyggelig by. – Må jeg spørge hvor i boede? vi plejer nemlig også at leje, men det er altid sjovt at høre andres erfaringer? – bliver også nødt til at høre hvor denne keramiker holder til henne? Dér skal jeg lurer?

    Kh Fie

  3. Avatar
    Pernille says:

    Det var da de fineste souvenirs jeg længe har set! Er du gal de turkis vaser er smukke. Jeg er så meget med dig med håndsæben, elsker det! Jeg bilder bare mig selv ind, at der ikke kan være så mange bakterier, for den rengør jo sig selv ;) ej den der oliekande er også til at dø over!

    Klem Pernille

  4. Avatar
    Irene says:

    Jeg er osse ret vild med den blå farve på krukkerne.
    … og jo, jeg syntes osse det er ved at være lidt hysterisk med f.eks. al den håndsprit man ser alle vegne. Selvfølgelig skal man tænke hygiejne men måske man skulle gå lidt mere op i hvor tit karkluden bliver skiftet eller køleskabet gjort rent …. jeg har osse fast håndsæbe på toilettet. Det er bare mere lækkert.

  5. Avatar
    Mette Marie says:

    Sjovt det med håndsæben. Jeg faldt selv for nylig for at købe et stykke lækker sæbe der dufter af mynte og elsker at bruge den i stedet for den flydende – det er total barndom for mig og min lille søn synes nu det er mega sjovt at vaske fingre :-) og ja hvor slemt kan det være med en håndsæbe hjemme i det private, hvor det kun er os selv der bruger den, jeg mener jeg er vokset op med det og har da ikke taget skade ;-) så længe den får lov at afdryppe og ikke ligger og sober rundt som du siger.
    Dejlige ferieminder I har hjembragt og super fin idé med stenene! :-D

  6. Avatar
    Anonymous says:

    Lækre ting du har fundet dig!

    Den med håndsæben, er så enig i at man kan blive for hysterisk. Og ifølge hygiejnesygeplejersker ER det faktisk lige så hygiejnisk korrekt, hvis bare det hænger – så dem med badeværelser af ældre dato kan glæde sig over den. Jeg tør nu godt leve med risikoen istedet ;)

  7. Avatar
    Tina says:

    Når man er vant til sæbepumpe og håndsprit til daglig, kan jeg godt få lidt koldsved af fast håndsæbe på badevæelset. Meeeeeen…..jeg synes at det ser så smukt ud, og man kan få så mange utrolige flotte støbninger. En sæbepumpe er bare ikke lækker for øjet. Jeg har i hvert fald ikke fundet nogen, og dem man kan genfylde er no go ;-)
    Lækre ting du har købt med hjem

    Tina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.