Opskrift på hækelt krukke/cover med diskret trekantsstruktur

Så fik jeg taget mig sammen til at lave en decideret opskrift på den hæklede krukke med trekantsstruktur. Denne kan sagtens omsættes til andre ting og med mindre trekanter (jeg har beskrevet hvordan). Selv har jeg eksempelvis også brugt den på et iPhone cover og den ville også gøre sig super fint i noget lidt tykkere garn til et iPad cover :)

IMG_4524 copyIMG_4546 copy

 

Opskrifterne er kun til privat brug – du har hverken lov til at sælge opskriften, de ting du laver ud fra dem eller gengive dem helt eller delvist uden mit samtykke.

Opskrift:

Bomuldsgarn 8/4
Nål #3
Det som står mellem ‘-‘ skal gentages omgangen rundt.

  • Slå masker op i en magisk ring
  • 1.omg: 2 fm i hver m (12)
  • 2.omg: *1 fm, 2 fm i næste m* (18)
  • 3.omg: *2 fm, 2 fm i næste m* (24)
  • 4.omg: *3 fm, 2 fm i næste m* (30)
  • 3.omg: *4 fm, 2 fm i næste m* (36)
  • Forsæt på samme måde med at øge med 1 fm mellem udtagningerne til bunden har den diameter som passer til din valgte krukke. Jeg har totalt 108 m på sidste omgang (16 m mellem udtagningerne) til en krukke der er ca.14,5 cm i diameter.
  • Hækl nu 5 omgange hvor du hækler 1 fm i hver maske MEN hækler i bagerste maskeled.
  • Skift nu evt. farve og hækle en omgang fm mere.
  • Nu begynder du at danne trekantsstrukturen. Denne skabes ved at man skifter mellem at hækle i bagerste maskeled og at hækle under begge maskeled.

RAPPORT på trekantsstruktur (husk at det som står mellem *-* skal gentages omgangen rundt):

  • *8 fm i bagerste maskeled, 1 fm under begge maskeled*
  • *7 fm i bagerste maskeled, 2 fm under begge maskeled*
  • *6 fm i bagerste maskeled, 3 fm under begge maskeled*
  • *5 fm i bagerste maskeled, 4 fm under begge maskeled*
  • *4 fm i bagerste maskeled, 5 fm under begge maskeled*
  • *3 fm i bagerste maskeled, 6 fm under begge maskeled*
  • *2 fm i bagerste maskeled, 7 fm under begge maskeled*
  • *1 fm i bagerste maskeled, 8 fm under begge maskeled*

(JUSTERING TIL MINDRE KRUKKE/FÆRRE MASKER PÅ OMGANG: Min rapport dækker over 9 masker da det går op i 108 og betyder at jeg starter min rapport med at hækle 8 fm i bagerste og 1 fm under begge (8+1). Hvis man har en mindre krukke kan man justere rapporten/trekanterne ned – bare husk at det skal gå op i det maskeantal man har på omgangen. Så det kunne også sagtens hedder (7+1) hvis 8 går op i omgangen. (6+1) hvis 7 går op i omgangen osv).

  • Du har nu hæklet den første omgang med trekanter – gentag nu hele rapporten til du har den ønskede højde – jeg har hæklet rapporten ialt 4 gange.
  • Slut med en omgang km.
  • Klip og hæft ender.

 

Ny favorit! Hæklede harlekin i bobler!

Jeg er stadig vild med bobler og blev det ikke mindre da jeg prøvede at hækle dem som harlekin – synes selv det er blevet super lækkert! Herunder på et lille glas som blev fyldt med soyamandler og var en gave i pakkespil til hækleklubbens julefrokost :) Samme grunddesign har jeg også brugt på et halsrør som kan ses i Kreativ Strik i januar hvor du også finder mønsteret. Udover disse to ting har jeg også lavet et par puder som jeg desværre ikke kan vise frem før April hvor mønsteret kommer i Strikkemagasinet og jeg glæder mig SÅÅÅÅÅ meget for synes selv at det er blevet noget af det smukkeste jeg har hæklet. STAY TUNED! :D

Hvis du også finder disse harlekin tiltrækkende kan jeg løfte sløret for at jeg skal på messe i slutningen af Januar i Rødovre hvor det vil være muligt at købe kit til ipad-covers med harlekin – jeg skal nok snart vise dem frem – skal bare lige have overstået et par eksamer i starten af januar og så er jeg stærkt tilbage :)

IMG_4732 copy

Sneak peak af halsrøret for Kreativ Strik Januar 2014 – halsrøret er hæklet i den lækreste Kashmir/Alpakka fra Sandnes Garn.

IMG_3232 copy

Strikket hue med guldglimmer

Ja jeg var/er slet ikke færdig med at strikke huer efter den skønne opskrift fra Muitai Ihania så nu får Karls kusine også en af slagsen – og selvfølgelig med glimmer da hun er så tæt på en rigtig prinsesse man kan komme :)

Lille “tip: hvis man overvejer at bruge glimmer-garn så husk at det er ret stift – derfor har jeg også valgt at det skulle være i toppen af huen og ikke nede ved ansigtet (INGEN gider en hue der kradser!).

Opskrift: Muitaihania
Garn: Peruvian Highland Wool og Lammy Lurex Guld (02)
Pinde: 4,5
Farver: Lys Grå Rosa (186), Sennep (223),  Koksgrå (219)

IMG_4505 copyIMG_4471 copy IMG_4490 copy IMG_4495 copy IMG_4477 copy

Strikket hue

Strik fra den finske blog Muitaihania inspirerer mig altid, det slår aldrig fejl og jeg har lææææænge kigget efter hendes flotte designs og NU fik jeg kastet mig ud i en hue til Karl (mangler stadig at teste om han overhovedet kan passe den, stay tuned). Et lille projekt der går hurtigt men som samtidig gav tilpas udfordring i at strikke med flere farver (forståelsen er nem, ikke at stramme garnet for meget knapt så nemt! Læs: der er blevet trevlet op!).

Jeg er helt vild med det simple mønster da der her er mulighed for at sætte nogle lækre farver sammen og få brugt noget restegarn. Opskriften er ligetil og jeg synes det var ret nemt selv at “freestyle” lidt, selv for en rookie som mig :)

Opskrift: Muitaihania
Garn: Peruvian Highland Wool   
Pinde: 4,5    
Farver: Lys Grå Mel (954), Mint (281), Sennep (223),  Koksgrå (219) 

IMG_4449 copy IMG_4459 copy IMG_4465 copy

Opskrift på hæklet sekskant / Pattern for crochet hexagon

Jeg viste nogle lapper frem den anden dag og jeg har nu fået taget billeder af det færdige resultat som jeg glæder mig til at vise frem senere idag men i første omgang får I opskriften ud på sekskanten.

Brug evt. samme opskrift til noget uldgarn og lave et super fint tæppe ala Evighedstæppet ELLER måske i noget Zpaghetti og til en anderledes version af Halv Seks-gulvtæppet :)

IMG_4083 copy

IMG_4071 copy

 

Opskrifterne er kun til privat brug – du har hverken lov til at sælge opskriften, de ting du laver ud fra dem eller gengive dem helt eller delvist uden mit samtykke.

Opskrift

  • Nål #3
  • Garn: Bomuld 8/4

Start med at lave en magisk cirkel

1 omg:

2 lm (tæller som en stangmaske), 1 stm i om ringen, *2 lm, 2 stm om ringen* Gentag til du har i alt 6 sektioner med 2 stm. (Hiv  nu i garnenden i den magiske ring så den lukker til). Slut med 2 lm og en km i det bagerste maskeled af 2 lm du lavede i starten af omgangen.

2 omg:

Lav 3 lm (tæller som en stangmaske), 1 stm i næste m. I hjørnerne hækler du omkring lm-buen således: *1 stm, 2 lm, 1 stm* og i alle maskerne hækler du en stm. Slut med en km i bagerste maskeled på tredje lm i starten af omgangen.

3-5 omg:

Gør på samme måde som forrige omgang, hvor du altså starter omgangen med at slå 3 lm op (som tæller som en stangmaske). En stm i hver m og i hjørnerne omkring lm-buen hækler du *1 stm, 2 lm, 1 stm*. Du slutter med en km i bagerste maskeled af tredje lm du slog op i begyndelsen af omgangen.

6 omg:

1 lm, 1 fm i hver m og i hjørnerne omkring lm-buen hækler du 4 fm. Slut med en km i første fm på omgangen (så du springer luftmasken over).

Klip og hæft ender.

 

Find uldgarnet frem!

Noget der kan gøre det lettere at acceptere at sommeren nok bare er ved at være slut, er at man nu godt må begynde at finde det lækre uldgarn frem! :) I den forbindelse har jeg fundet nogle opskrifter frem fra gemmerne som måske kan friste og bruges når det rusker udenfor :)

Hæklet 2i1 Hue

 Hæklet Halsrør med stjerner

Hæklet maskulint halsør

Hæklet pandebånd

Hæklet elefanthue

 

Opskrift på Hæklet Mini-Putte-Kludedukke TinTin

Fin titel ik! ;) Der er kommet en mini-putte-kludedukke TinTin til samlingen af de ret så mange TinTin Gadgets herhjemme (se flere indlæg med TinTin HER ) :)

Den er  tænkt som en basis-model/dukke som du du kan lave i en masse varianter og selvfølgelig til andet end TinTin :)

Hvis du bruger opskriften (også til andet end lige TinTin) så giv et praj og jeg linker til dig :)

IMG_2853 copyIMG_2857 copyIMG_2861 copyIMG_2847 copyIMG_2882 copy

Opskrifterne er kun til privat brug – du har hverken lov til at sælge opskriften, de ting du laver ud fra dem eller gengive dem helt eller delvist uden mit samtykke.

Hvis du vil have en større kludedukke til lidt større børn, så læg garnet dobbelt eller brug noget bomuld 8/8 – brug en større nål, evt. 4-4,5 og følg opskriften :)

  • Nål #3
  • Garn: 100% bomuld 8/4 
  • Fiberfyld/Bamsevat
  • Hækles oppefra hovedet og ned.
  • Det som står mellem *—* skal gentages omgangen rundt.

Vær opmærksom på at arme og ben kun må være max 22 cm af hensyn til sikkerheden (her er de dog noget kortere så burde ikke blive et problem :) )

GUL

1 omg:      6 fm i en magisk ring (alternativ til magisk ring: hækl 4 lm, saml til en ring med en km og hækl 6 fm om ringen) (6)

2 omg:      2 fm i hver m (12)

3 omg:     *1 fm, 2 fm i næste m* (18)

HUDFARVE

4-6 omg:   1 fm i hver m (18)

7 omg:     *1 fm, 2 fm sm* (12)

8 omg:       1 fm i hver m (12)

HVID

9 omg:     *1 fm, 2 fm i næste m* (18)

BLÅ

10 omg:    *2 fm, 2 fm i næste m* (24)

11 omg:     11 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 12 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 1 fm (24)

12 omg:     1 fm i hver m (24)

13 omg:    *2 fm, 2 fm sm* (18)

14-16 omg: 1 fm i hver m (18)

BRUN

17-20 omg: 1 fm i hver m (18)

——FYLD—–

Pres røret sammen og hækl nu sammen således

1 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 6 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 1 fm.

Klip og hæft enden.

Broder ansigt og sy evt. lidt pandehår på :)

 

Opskrift på Hæklet Edderkop // Pattern for the Crochet Spider

Jeg har hæklet et par små edderkopper som kunne være et fint alternativ til de hæklede sprutter og derfor deler jeg her min opskrift. Hvis du bruger opskriften (og har en blog) så giv et praj og jeg linker som altid tilbage til dig :)

Hvis du vil donere sprutter eller edderkopper til Rigshospitalets neonatalafdeling skriv til rigshospitalet@spruttegruppen.dk 

Læs mere om indsamlingen på Spruttegruppen – her finder du gratis opskrifter på både en hæklet og en strikket blæksprutte samt mailadresser til de andre ambassadører hvis du vil donere til en anden afdeling. Hver en sprutte (og edderkop) er kærkommen ♥

Andres versioner: The Green Dragonfly HER :)

IMG_2833 copy

IMG_2781 copy

IMG_2797 copy

IMG_2800 copy

IMG_2828 copy

IMG_2789 copy

IMG_2804 copy

IMG_2813 copy IMG_2816 copy

 

OPSKRIFT PÅ HÆKLET EDDERKOP (DK)

Opskrifterne er kun til privat brug – du har hverken lov til at sælge opskriften, de ting du laver ud fra dem eller gengive dem helt eller delvist uden mit samtykke.

Hvis du vil have en større edderkop til lidt større børn, så læg garnet dobbelt eller brug noget bomuld 8/8 – brug en større nål, evt. 4-4,5 og følg opskriften :)

  • Nål #3
  • Garn: 100% bomuld 8/4 (Til den sorte/grå har jeg brugt Blomsterfrø fra Tante Grøn og til den lysegrå/mint har jeg brugt bomuldsgarn fra Søstrene Grene)
  • Fiberfyld/Bamsevat
  • Hækles oppefra hovedet og ned.
  • Det som står mellem *—* skal gentages omgangen rundt.
  • Vær opmærksom på at armene kun må være max 22 cm af hensyn til sikkerheden (her er de dog noget kortere så burde ikke blive et problem :) )

1 omg:      6 fm i en magisk ring (alternativ til magisk ring: hækl 4 lm, saml til en ring med en km og hækl 6 fm om ringen) (6)
2 omg:      2 fm i hver m (12)
3 omg:     *1 fm, 2 fm i næste m* (18)
4-6 omg:   1 fm i hver m (18)
7 omg:     *1 fm, 2 fm sm* (12)
8 omg:       1 fm i hver m (12)
9 omg:     *1 fm, 2 fm i næste m* (18)
10 omg:     1 fm i hver m (18)
11 omg:      8 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 9 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 1 fm (18)
12 omg:    *2 fm, 2 fm i næste m* (løft armene “op” så du hækler normalt i fastmaskerne på hver side af armen, gælder selvfølgelig også de andre arme ;) (24)
13 omg:     1 fm i hver m (24)
14 omg:     11 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 12 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 1 fm (24)
15 omg:     *3 fm, 2 fm i næste m* (30)
16 omg:      1 fm i hver m (30)
17 omg:      14 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 15 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 1 fm (30)
18 omg:    *3 fm, 2 fm sm* (24)
19 omg:     1 fm i hver m (24)
20 omg:    11 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 12 fm, 40 lm, vend med 1 lm, 2 fm i hver lm, 1 fm (24)
21 omg:    *2 fm, 2 fm sm* (18)
———FYLD———
22 omg:    *1 fm, 2 fm sm* (12)
23 omg:    *2 fm sm* (6)Klip og hæft ender. Brodér tilsidst ansigt på og evt. et kors på ryggen (ville dog lave et hjerte eller andet istedet hvis den skal doneres til Spruttegruppen) :)

 

PATTERN FOR SPIDER  (US)

(if you are used to using UK patterns SC means DC)

If you would like a bigger spider for older kids, use cotton 8/8 and a bigger hook, 4-4,5 og follow the pattern :)

  • Hook #3
  • Yarn: 100% bomuld 8/4 
  • Stuffing
  • Is made top-to-bottom
  • What is written between *–* should be repeated in the round.
  • Be aware that the arms should be no longer than 22 cm for safety reasons.

1 round:      Make an adjustable loop and and make 6 sc (or ch 4, then join stitches with a sl st. This is the foundation ring, make 6 sc in the loop) (6)
2 round:     make 2 sc into east stitch  (12)
3 round:     *1 sc, 2 sc into the next stitch* (18)
4-6 round:   1 sc into each stitch (18)
7 round:     *1 sc, 2 sctg (dec)* (12)
8 round:       1 sc into each stitch (12)
9 round:     *1 sc, 2 sc into the next stitch* (18)
10 round:     1 sc into each stitch (18)
11 round:      8 sc, 40 ch, turn with a ch, 2 sc into each ch, 9 sc, 40 ch, turn with a ch, 2 sc i into each ch, 1 ch (18)
12 round:    *2 sc, 2 sc into the next stich* (lift the arms so you can crochet normally on each side of the armes – do the same with the other arms to) (24)
13 round:     1 sc into each stitch (24)
14 round:     11 sc, 40 ch, turn with a ch, 2 sc into each ch, 12 sc, 40 ch,turn with a ch, 2 sc into each ch, 1 sc (24)
15 round:     *3 sc, 2 sc int the next stitch* (30)
16 round:      1 sc into each stitch (30)
17 round:      14 sc, 40 ch, turn with 1 ch, 2 sc into each ch, 15 sc, 40 sc, turn with 1 ch, 2 sc into each ch, 1 sc (30)
18 round:    *3 sc, 2 sctg (dec)* (24)
19 round:     1 sc into each stitch (24)
20 round:    11 sc, 40 ch, turn with 1 ch, 2 sc into each ch, 12 sc, 40 ch, turn with 1 ch, 2 sc into each ch, 1 sc (24)
21 round:    *2 sc, 2 sctg (dec)* (18)
———STUFF———
22 round:    *1 sc, 2 sctg (dec)* (12)
23 round:    *2 sctg (dec)* (6)

Fasten off :)

 

 

Hæklet lappetæppe i Kauni…

TADAAAAA her er det…mit fantastiske og færdige tæppe AKA evighedstæppet! :D Se her den laaange føljeton om tæppet.
Jep janteloven er lagt på hylden for jeg er SÅ tilfreds! Inspirationen har været Vesterhavet og hyben – forestiller mig at det ville være perfekt i et sommerhus med netop udsigt til disse to inspirationskilder :)

Jeg føler at lappetæppet er et slags svendstykke og at først NU, er jeg officielt en rigtig “hækler”! Det er godt nok et kæmpe arbejde sådan en tæppe men dermed også SÅ meget mere tilfredsstillende når det er færdigt. I der har lavet et lappetæppe kender til det vanvid at ligeså snart man har hæftet den sidste ende, er man klar til at begynde et nyt… ;D

GARN: Kauni Uld i 7 forskellige farver (kan bl.a. købes hos Yarnfreak og Tante Grøn) – 

MÆNGDE: Da hele tæppet vejer små 1200 g (uden ender) ville jeg købe 1300 for at være på den sikre side – jeg ved desværre ikke præcis hvor meget af hver farve men tæppet er groft set delt op i 4 farver (med en overvægt af den hvide) så det er det jeg ville gå efter (mht. de farvede “prikker” så går der meget lidt af et nøgle så hvis man ikke har rester må man her beregne en del spild af i disse farver!).

FARVEKODER: 
LL (Neon Pink), RR4 (Mørk Petrol), RR7 (Lys Blå), NN1 (Natur), QQ (Mørk Orange), NN4 (Mørk Sennep), UU (Grå/Støvet Grøn)

MÅL: Tæppet måler ca. 130 x 170 cm

OSPKRIFT: Lapperne er hæklet på nål #3 efter DENNE OPSKRIFT  // KANT: Jeg har hæklet 2 omgange fm (3 fm i hjørnerne) og sluttet med musetakker/picotkant :)

SAMMENHÆKLING: Flad sammehækling med kædemasker som vist HER

VASK: Jeg har vasket tæppet på uldprogram (30 grader) i vaskemaskinen med uldvaskemiddel fra Levevis, en kalktablet og lidt eddike. Derefter har det ligget og tørret flat på gulvet på håndklæder hvor jeg har trukket det lidt i facon og det gør altså bare lige det sidste. Dette har gjort tæppet meget blødere og mere flat.

VÆGT: Tæppet vejer 1184 gram (det er uden de MANGE ender der skulle hæftes, så ville nok gå efter 1300 gram ‘just in case’)

Min lille hjælper under fotoshoot – havde sin sag for med at holde tæppet fladt da det blæste en halv pelikan…
 ©Blogish – og wup wup der kommer et nyt nummer af det skønne, gratis online-magasin Blogish i maj! :D