Vinder, elefanter og strik!

Ja hov Karl og jeg kom lige til at smutte til Oslo hvor vi var uden internet, så jeg har slet ikke nået at offentliggøre vinderen af Sidsel Sangilds nyeste hæfte “Hovedstads” – jeg har trukket lod og vinderen blev Mette Melchiorsen :)

L Y E

Det skønne hæfte kan købes HER til den nette sum af 100,- måske en julegaveidé til veninden?…eller dig selv ;)

  • 2 lysegrå Colani elefant-sparebøsser købt hos Mette (Kirkesjov) :)
  • Karl iført hjemmestrik…strikket af MIG! Oh ya…se også mit indlæg om den HER (hvor du også finder link til opskriften) :)

Min smukke brumbasse 

Hæklede pulsvarmere…igen igen :)

NU har jeg endelig fået hæklet lidt til mig selv, og hvad passer bedre til årstiden end pulsvarmere – denne gang med en bordeaux (skulle jo være så moderne ;) sammenhækling. Kender I det at man bare ofte ikke får prioriteret at få lavet noget til sig selv. Det skyldes nok 2 ting – det ene er tid og det andet er det barnlige kick jeg får over at se andre blive glade for noget jeg har lavet :)
Se de andre pulsvarmere jeg har hæklet HER.

Opskriften er fra Sidsel Sangilds fantastiske “Hæklede Gaver”

Tørklæde færdigt…

Hep hey det gik stærkt med tørklædet jeg viste HER…det er blevet færdigt, det har været vådt, er trukket og nu tørret…Det er altså en ret fin og sjov teknik! :D
Det er da blevet et meget fint lille pyntetørklæde, så nu kan jeg da godt tage til hyggeaften senere hos hende her (og mand hvor er det stadig mærkeligt at tage billeder af sig selv på den måde men var jo lige nødt til at vise det på..:)

Opskriften er som sagt fra Sidsel Sangilds “Hæklede Gaver” – Det gule garn er Arwetta og den pudderfarvede er såmen fra Netto..:) Hæklet på nål #9.

Her er det blevet trukket og ligger til tørre
Sådan så det ud da det var “færdigt”.

Hæklet kjole færdig!

Åh der findes bare ikke noget bedre end at få afsluttet et projekt! Og nu har jeg endelig fået lavet den lille hæklede pigekjole færdig. Jeg fik lavet den lidt længere og har afsluttet med en række pink krebsemasker forneden. Jeg har hæftet enderne og fået syet små hægter i ved skulderen. De er ret skjult men jeg er ikke helt sikker på hvor godt de “holder”. Det må jo komme an på en prøve :)
Nu mangler jeg bare lige at få dampet den helt perfekt i faconen som nok ses på det første billede…så tja nu er jeg næsten færdig ;)

Som tidligere nævnt er opskriften fra bogen “Blødt til Baby” af Sidsel Sangild – og tjek lige nogle fine ord jeg får med af mesteren selv HER :D

Tja den er blevet lidt ujævn i faconen men kan vidst klares med lidt damp skulle jeg mene :)
Pink krebsemasker til afslutning
Hægterne som sidder ved den ene skulder er rimlig skjulte
Et styks afsluttet hækleprojekt…så må man jo gerne starte et nyt op ik…:D

Mangler garn…

Det går stødt fremad med den lille pige-sommerkjole. Jeg har fået hæftet ender i den ene side af lukningen (skulderen) og mangler nu kun den anden side samt at hækle kjolen lidt længere. Jeg er dog stadig ikke så sej ud i hæklingens kunst, at jeg altid har styr på hvor meget garn jeg rent faktisk skal bruge. Derfor skal jeg nu lige have købt lidt mere garn, før jeg kan blive færdig :)

Hæklede pulsvarmere

Tja nu er det jo egentligt ved at være sommer men noget af det sidste jeg har hæklet er pulsvarmere! Jeg synes de er ret cool og praktiske både til kolde forårsdage og efterårsdage…:)

Jeg har hæklet et par til mig selv i en støvet grøn inspireret af en opskrift af Sidsel Sangild fra hæftet Hæklede Gaver.
Jeg synes de var så fine og derfor har jeg prøvet at lave opskriften om, så de istedet passer en pige på ca.10 år.
De var en overraskelse til en pige som jeg ved læser med her på bloggen :) En af mine aller kæreste veninder har fundet en dejlig mand og oven i købet været så heldig at få to dejlige bonusbørn med i købet. Hun har fortalt hvor søde de er ved hende og det synes jeg altså skal belønnes! Nu håber jeg bare at størrelsen passer og at den støvede rosa farve også passer hende :)