Opskrift på den hæklede lanterne “Lindgrenlanterne

Hold da op en dejlig modtagelse mine hæklede lanterner fik på Insta. Selve strukturen er en variant af samme struktur som jeg bruger i min bog til Netop Nok nettet og kurvene.

Jeg vil dog gerne lægge en opskrift ud da efterspørgslen har været så stor. Jeg håber rigtig mange har lyst til at hækle nogle og meget gerne dele på Instagram…hmmmm så skal de jo have et navn, synes selv de minder mig om noget sommerligt, eventyrligt og ikke alt for perfekt, så tror jeg vil kalde opskriften for #LindgrenLanterne og håbe at de ligeledes kan sende ens tanker på en lille himmelflugt..:)

Jeg har lavet mønsteret sådan, at det kan tilpasse diverse forskellige typer af sylteglas. Opskriften kan også sagtens bruges til f.eks. at lave et net/shopper eller eller en kurv i f.eks. Zpaghetti, sørg blog for at bunden på det du laver går op i 6 :)

 

Hæklet LindgrenLanterne

LindgrenLanterne

LindgrenLanterne

Lindgren Lanterne – som hængevase :)

LindgrenLanterne – som hængevase :)

LindgrenLanterne

 

Opskrift på #LindgrenLanterne

OBS! Opskriften er kun til privat brug – så du har hverken lov til at sælge opskriften eller de ting du laver/hækler ud fra den.

  • Garn: 2 tråde Venus Hæklegarn fra @Yarnfreak.dk
  • Hæklenål nr.3
  • lm = luftmaske
  • km = kædemaske
  • fm = fastmaske

Når der står at det skal gentages omgangen rundt er det kun det imellem *–* der menes.

Bund:

  • 1 omg     Slå 6 fm op i en magisk ring (6)
  • 2 omg     2 fm i hver maske, slut med en km i første maske på omgangen (12)
  • 3 omg     1 lm, *1 fm, 2 fm i næste m” gentag omgangen rundt, slut med en km i første maske på omgangen (så du springer lm over) (18)
  • 4 omg     1 lm, *2 fm, 2 fm i næste m” gentag omgangen rundt, slut med en km i første maske på omgangen (så du springer lm over) (24)
  • 5 omg     1 lm, *3 fm, 2 fm i næste m” gentag omgangen rundt, slut med en km i første maske på omgangen (så du springer lm over) (30)
  • 6 omg     1 lm, *4 fm, 2 fm i næste m” gentag omgangen rundt, slut med en km i første maske på omgangen (så du springer lm over) (36)
  • 7 omg     1 lm, *5 fm, 2 fm i næste m” gentag omgangen rundt, slut med en km i første maske på omgangen (så du springer lm over) (42)

Forsæt på denne måde med at tage ud til bunden har den ønskede størrelse – hækl den dog en omgang mindre end du egentlig tror, for når du begynder at hækle op bliver den også lidt større og det ser pænest ud hvis den sidder stramt på.

Herfra hækler du 1 fm i hver maske de antal omgange som du finder passende og pænest inden du begynder på selve hulmønsteret.

Hulmønster:

  • 1 omg     *3 fm, 3 lm og spring de 3 næste masker over*, gentag omgangen rundt – (man slutter med at lave de 3 lm som man “sætter fast” på næste omgang)
  • 2 omg     *3 fm, 5 fm om lm-buen* gentag omgangen rundt.
  • 3 omg     4 km (disse laver du for at flytte omgangen), *3 fm, 3 lm og spring de næste 5 masker over* gentag omgangen rundt.
  • 4 omg     *3 fm, 5 fm om lm-buen* gentag omgangen rundt.

Gentag omgang 3 og 4 til du har den ønskede højde, bryd IKKE garnet – nu skal hanken laves:

Hank:

Hækl det antal lm du finder passende til hanken – jeg anbefaler at hækle den længere end man måske tror da man sagtens efterfølgende kan binde en knude på for at justere højden – sæt den nu til den anden side ved at hækle en fastmaske på modsatter side – her fra hækler du en omgang med km hele vejen rundt.

Klip og hæft ender. Man kan evt. lave og montere en kvast forneden  som jeg har gjort – der findes forskellige DIY rundt omkring på nettet f.eks. HER og HER :)

#LindgrenLanterne

 

 

Forklædt som voksen

Åh jeg har mange “helikopter” øjeblikke for tiden, de der øjeblikke hvor man ser sig selv og sit liv oppefra og tænker DAMN du står lige på kanten til et helt anderledes liv om ganske få åndedrag!

Jeg er færdig med mit studie om ganske kort tid. Så kan jeg kalde mig Cand.It og det i sig selv er bare lidt mærkeligt men også dejligt, sådan at skulle sy et nyt batch på skjorten og på sin LinkedIn – “Jep det er mig der er Cand.It., jeg ved en ting eller to, bare spørg mig…!” – ahhhhh pres!

Og i forlængelse af det kommer der, nok ikke overraskende, en hverdag der byder på et drømmejob, dagpenge eller noget imellem! (Pssst hvis du hører om et sted som liiiige mangler sådan en som mig, så giv endelig lyd for så er det nu, at man kan være heldig at få fingrene i mig ;) Stikord: Digitalt Design, Kreativ, Grafisk, Web, Sociale Medier, Nørd, Kommunikation, Æstetiker, Informationsarkitektur, Kode, Industrielt Design) Det kan altså godt få koldsvedsproduktionen op – for på den ene side så GLÆDER jeg mig sindsygt meget, jeg glæder mig til en hverdag med arbejde og nye kollegaer – jeg elsker at møde nye inspirerende mennesker! Heldigvis klarer de fleste jo en hverdag med fuldtidsjob og børn meeeen jeg synes også, at der er en del som ikke ligefrem sælger “voksenlivet” så godt, som beskriver deres liv som et stort logistisk regnestykke…hmmm gad vide hvordan jeg/vi kommer til at klare den, stay tuned!

Og som om det ikke er spændende nok i sig selv, så har vi da også lige købt et hus! Ja sådan et rigtigt hus med have. Vi overtager d.1 december og tiden går nu både alt for hurtig og alt for langsom. Alt sammen, både arbejdslivet og huset kommer nok til at præge bloggen fremover :)  Nå men tilbage til specialet som jo (desværre) ikke skriver sig selv, hehe :)

ZOO + lille tip

(dette indlæg er IKKE sponsoreret :) )

Vi tog igår en pjækkedag fra børnehave og speciale og tog alle tre i Kbh ZOO, vejret var fantastisk, der var næsten ingen mennesker og dyrerne var i hopla så super skønt og meget afslappet.

Det er ingen hemmelighed at vi synes at Odense ZOO er noget federe, men synes nu hele tiden at Kbh ZOO får lavet nye forbedringer og fine områder og så er det dejligt tæt på :) De har lavet den gamle isbjørnehule om til legeområde med klatrevæg, det var virkelig et hit! Entre billetterne er jo ret dyre så vi har faktisk valgt at købe årskort alle tre (husk at man kan få sin billet-pris trukket fra det samlede beløb i 10 dage efter, hvilket var det vi gjorde, kortet giver desuden 10% rabat på alle varer, kaffe, is mm og også en rabat på 50% til Odense ZOO. Årskortet kan købes HER). Vi har allerede brugt det flittigt og jeg synes, at det er nemmere at slappe af når vi er afsted nu, for vi behøver ikke se det hele hver gang så der er ikke helt samme pres på. De har også nogle fede legeområder og adgang til kaffe (VIGTIGT!), så nu er det blevet et sted vi bare tager hen og leger og slapper af og ja så er dyrerne jo en kæmpe bonus! :D

Nå men til det lille tip. Til Karl har vi ikke købt det klassiske årskort fra Kbh ZOO men istedet købt et Panda-Club-kort – det er for det første 25 kr billigere end hvis vi havde købt et normalt årskort til ham og så gælder det til 10 forskellige steder! (København Zoo, Planetariet, Knuthenborg, Odense Zoo, AQUA i Silkeborg, Ree Park, Skandinavisk Dyrepark, Randers Regnskov, Kattegatcentret og Aalborg Zoo). Derudover er der også nogle andre ekstra ting såsom magasiner, arrangementer mm. Men for os har det ihvertfald allerede tjent sig ind – du kan købe Panda-kortet HER (op til de er 16 år). Det gælder et år frem fra den dato du køber det :)

Jeg bliver hver gang ret inspireret af fuglene på det sidste billede (en såkaldt rødbrystet krondue), synes farverne er fantastiske og må vist hækle eller strikke noget i samme farvekombination på et tidspunkt :)

IMG_7404 copy IMG_7415 copy IMG_7512 copy IMG_7519 copyIMG_7358 copy IMG_7462 copy IMG_7440 copy

Røven i klaskehøjde

Jeg startede med at blogge for 3,5 år siden, dengang mest af alt for min egen skyld, for at samle mine hæklerier et sted og at gemme mindeværdige hverdagsglimt af familien og Karl. Meget er sket siden, bloggen voksede sig forholdsvis hurtigt ret stor hvilket jo var helt fantastisk men også overvældende. Nu er jeg nået til et punkt hvor jeg for det første har udgivet en hæklebog (Crazy!) og endnu vildere har jeg erkendt at jeg ELSKER garn…elsker at hækle og strikke af hele mit hjerte! Jeg har så mange idéer og designs der presser på og derfor går jeg også og laver modeller til en ny bog. MEN det betyder også at jeg ikke kan vise særlig meget frem længere før bogen er klar, oveni det ja så er jeg jo altså bare ikke på barsel længere hvilket også betyder at der langt fra er den tid til at hækle og strikke som i starten og ja hvad filan skal der så være på bloggen imellemtiden… Tidligere skrev jeg jo en hel del om vores hverdag og om Karl – der skulle dog ikke mange lidt småspidse kommentarer til før jeg besluttede at drosle den mere private side ned da jeg simpelthen ikke er god til at lægge sådan noget fra mig, det går lige ind – det gør det jo når det handler om ens børn ik.

For mig var bloggen også et frirum – titlen var i sin tid ment sarkastisk for selvfølgelig var mit liv og hverdag langt fra ‘Lutter Idyl’…men det var bloggen og jeg nød det! Mit lille paradis hvor jeg bestemte i hvilken retning linsen pegede og den gik sjovt nok altid uden om nullermændene – SKØNT! :D

Men ja nu er jeg nået til et sted hvor jeg selv virkelig sætter pris på de blogpost der åbner op og siger alt det de ikke må, alt det forkerte (eller menneskelige!) og som er ærlige. Man kommer tæt på og man kan ofte finde ro i, at man enten ikke er alene eller også kan man få skubbet eller udfordret nogle af sine egen forestillinger om, hvordan man kan og vil leve livet og indrette sin hverdag. Det er så fedt og jeg beundrer meget de bloggere der tør… Jeg læser som regel ikke lange blogpost (jeg var fra længst hoppet fra på dette!) MEN de post jeg læser er dem der kommer et skrid tættere på og de gør en forskel – det tror jeg virkelig, ihvertfald for mig. Men ja hvorfor synes jeg så det er så modigt? Fordi folk åbner op velvidende at det højst sandsynligt vil afføde en masse kommentarer (og her iblandt helt sikkert nogle kritiske og til tider uforskammede). Da jeg selv nyder disse indlæg og har følt det enormt befriende at glansbilledet er blevet lidt krakeleret ville jeg egentlig gerne bidrage til puljen – jeg synes det kunne være fantastisk hvis man kunne skrive eller dele noget der kunne lette presset lidt hos en anden. Men er jeg klar til at tage imod de hug det også giver (igen)?…hmmm…dommerne voterer stadig.

Hjemmefra har jeg lært at hvis man ikke har noget pænt at sige så la’ vær’ med at sige noget – hvis folk spørger om din mening så vær ærlig. Når jeg læser de mere private indlæg og jeg måske ikke er helt enig, så synes jeg stadig at det er skønt at få sat nogle tanker igang og så er det dét, jeg tager med derfra. Jeg er ikke interesseret i at provokere og skabe debat, jeg vil bare gerne åbne og op og dele ala “brug det eller la’ vær'”. Men når man skriver en blog mener mange, at man ligesom bare må tage det der kommer, man har selv sat sin røv i klaskehøjde. Og ja det kan måske være rigtigt men synes det er ærgerlig at almindelig pli ofte bliver glemt, bare fordi man ytrer sig online. Man går da ikke over på gaden og siger “fy føj da, har du givet dit barn is…MED SUKKER!!! Har du prøvet en gulerodsstav istedet?”.

Men ja hvorfor er det så at jeg har “brug” for at dele. Dels fordi jeg har lyst til at bidrage da jeg selv har fået så meget ud af andres personlige og “forkerte” indlæg og tanker. Dels af helt navlebeskuende egoistiske årsager, som et værktøj til at bearbejde egne tanker og oplevelser. Og sidst fordi jeg netop har en forholdsvis stor blog og måske i en eller anden grad har et “ansvar” for ikke at spilde den dyrebare taletid jeg har fået til rådighed.

Hvad tænker du? Jeg spørger sjældent om “råd” men er der noget du har gået og undret dig over og gerne ville høre mere om. På Instagram kan man jo følge med (og ret tæt endda hvis jeg selv skal sige det), måske der er noget der har vakt din nysgerrig?

 

Uanset kommer der nok til at ske et eller andet (mere eller mindre drastisk) med bloggen for jeg kan mærke at jeg er groet lidt fast i den hvilket er imod min første regel, nemlig at den skal være levende og turde udvikle sig. Om det bliver mere personlige indlæg, indlæg om andre emner end garn, måske emner omkring sociale medier og blogs generelt (har jeg jo studeret i over 2 år), overvejelser om design og designprocesser, måske nyt design eller sågar navn…hmmm…jeg ved det ikke endnu men posen trænger til at blive rystet! :)

 


Når veninder bliver familie…

Det her er nok lidt uden for hækle/garn kontekst men nogen gange, når ens hjerte er ved at flyde over må man ud med det og hvilket bedre sted end bloggen – en kærlighedserklæring til en skøn veninde som beriger vores liv og hverdag. Jeg føler mig så pokkers heldig og taknemmelig. Dem der følger med i vores hverdag på Instagram har set hende før, vores Cæcilie, har faktisk tidligere skrevet om hende HER og HER og hun er ikke blevet en mindre del af hverdagen siden, tværtimod, hun er blevet familie <3

926361_461828260606112_1709003228_n 7d3eb4281e2811e3998822000a1fbc5d_7 9262a5a8ad4d11e382b5120d430ec6dc_8 10454132_254131748118944_1039257928_n 1171815_515604278556247_2137751402_n 1599972_1404128736512100_1729833029_n 1963082_247137128790829_718230963_n
f9b738240e6311e384fa22000a1f9c87_7ac2e2bf412ff11e28b0122000a1f8e95_7

Ude med snørren i Amager Strandpark

Igår satte vi kursen til Amager Strandpark. Vi fløj med drage og DAMN hvor er det bare alt for fedt – det kom virkelig bag på mig hvor sjovt det var!!! Ungerne var mere optaget af at finde fine skaller mens os “voksne” havde en fest med dragen :D Vi blev faktisk så bidt af det at vi helt sikkert skal have købt nogle flere drager. Vi har fundet et sted som hedder Dragestedet.dk som har et virkelig stort udvalg så nogle af vores lommepenge ryger vist i deres retning de næste måneder :D

IMG_6358 copyIMG_6357 copyIMG_6373 copyIMG_6252 copyIMG_6346 copyIMG_6279 copyIMG_6295 copy

Dejlig Dag i Dyrehaven

Kliks fra igår hvor det dejlige vejr blev brugt til at tage en lang tur i Dyrehaven -frokosten blev indtaget i bedste skovturs-stil. Vi så samtlige af havens dyr: Dådyr, Sikahjorte og Krondyr så det var en succes! :D Det dejligste var nu at have tid i det fri med mine dejlige drenge og at komme hjem med den savnede følelse af sol på kinderne :)

IMG_8149 copyIMG_6177 copyIMG_6169 copyIMG_6082 copy IMG_8154 copyIMG_8174 copy

Farlige Krokodille…

IMG_8185 copy

…der dog blev tæmmet! :D

IMG_8197 copy

 

Grafisk Pude

Jeg modtog en pakke for nogle dage siden som jeg slet ikke har nået at vise frem da det har været lidt hektisk, men nu skal I se den for det var altså en af de gode! Dels fordi den indeholder et lækkert kit til den super lækre pude I ser herunder, men endnu mere fordi den kom helt uventet. Grunden var at jeg havde været inde at skrive en kommentar til billedet herunder – jeg var nemlig helt vild med designet men endnu mere med tankerne bag designet – læs mere om puden hos Susanne på Rumfang. Der er i øvrigt rigtig mange inspirerende og kreative indlæg derinde indenfor både strik, hækling, syning, broderi mm. Tusind, tusind tak Susanne – glæder mig til at komme igang med den! Og ja for pokker blogland – you still got it! :D

Billedet er lånt fra Rumfang

IMG_3694 copy

Mini-TinTin

For mange kommer det nok ikke som en stor overraskelse…selvfølgelig skal Karl være TinTin til fastelavn i vuggestuen imorgen :) Jeg viste bukserne frem HER hvor der allerede var et par stykker der havde gættet det. Det er et dejlig praktisk kostume hvor alle delene kan bruges bagefter. Vi havde en “test” af kostumet den anden dag og det var en succes.

Se alle indlæg med TinTin HER :)
TinTin med sut og Terry
TinTin med Hæklet TinTin – se den HER

  • Hjemmesko fra Fuzzies købt på udsalg HER
  • Hvide strømpebukser
  • Hjemmesyede bukser, se HER (Posebukser med elastik forneden så de kan trækkes op til knickers)
  • Blå trøje fra H&M
  • Hvid Polotrøje fra H&M

Der er en TinTin i alle…

Se lige hvad mine veninde fandt til mig…eller rettere sagt fandt til mig som jeg så kunne overraske min kæreste med – et billedeblad fra 1972 hvor der er denne fine artikel i – mon ikke den kommer i glas og ramme til resten af TinTin samlingen :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...