Sweatsuit med neon-lynlås

Hep hey se lige hvad jeg fik syet igår – jeg er SÅ tilfreds og den passer på en prik. Der er kun eeeeen ret fatal fejl, nemlig at lynlåsen skulle have gået hele vejen op ad hætten DOH! (men i kampens hede og forvirringen over den alt for lange lynlås, var jeg overbevist om at det måtte være en fejl i opskriften…ja for SÅ rutineret er jeg jo til at sy…NOT!) Nå skidt pyt, den fungerer stadig vældig fint og har allerede købt stof til endnu en, hvor lynlåsen får lov at gå hele vejen op ;)

Glad trods de nyankomne skrammer i panden…
Afslørende billede af den dårlige finish ved hætten…ØV…især fordi resten er syet til UG (hvis jeg selv skal sige det…)
Yndlings-fødselsdagsgaven i form af en værkstedsbænk – jeg har suppleret med en korkskål (som jeg selv har drejet!) til alle skruer og andre små-dimser :)

Opskriften er Homemade og syet i str.2-3 år
Alle materialerne er fra Stof2000

Orden og Neon…

Orden er virkelig et område hvor jeg har brug for hjælp hvis det skal lykkedes – har netop anskaffet os den fine arkivfolder fra HAY som er genial i vores “entre” (som ligger midt i stuen) som nu hjælper os med at holde styr på diverse breve, kvitteringer, vuggestue-halløj, parkeringstilladelser mm…:)

Den neon-koral farve går igen i den lille mini-hama trane i øverste venstre hjørne (se den tættere på HER) og igen i de dymo-labels (se dem HER) jeg har monteret på enkelte billeder med vigtige datoer :)
Vasen af Lars Rank er et udsalgskup fra Stilleben // Yndlings-olielampen er fra Wolfard // Lysestagen er fra Anne Black

Vinder, elefanter og strik!

Ja hov Karl og jeg kom lige til at smutte til Oslo hvor vi var uden internet, så jeg har slet ikke nået at offentliggøre vinderen af Sidsel Sangilds nyeste hæfte “Hovedstads” – jeg har trukket lod og vinderen blev Mette Melchiorsen :)

L Y E

Det skønne hæfte kan købes HER til den nette sum af 100,- måske en julegaveidé til veninden?…eller dig selv ;)

  • 2 lysegrå Colani elefant-sparebøsser købt hos Mette (Kirkesjov) :)
  • Karl iført hjemmestrik…strikket af MIG! Oh ya…se også mit indlæg om den HER (hvor du også finder link til opskriften) :)

Min smukke brumbasse 

Give Away "Hovedstads hækling inspireret af København" – AFSLUTTET

Ej jeg VIDSTE det bare…skulle ikke have åbnet det pokkers hæfte! Pludselig var jeg igang med det vildeste overspringshækling men åh hvor var det skønt bare at hækle fordi man ikke kunne lade være! :D Jeg har fået en ny favoritstruktur og et nyt favoritmønster, nemlig “Irmahønen” fra Sidsel Sangilds nyeste hæfte “Hovedstads” og dem som har fulgt mig i længere tid har nok opdaget at jeg er stor fan af hendes hæklerier og hæfter som altid inspirerer mig.

Hvis du endnu ikke har nået at anskaffe dig hæftet så har du nu mulighed for at vinde det her! Smid en kommentar og husk at skriv din mail så jeg kan få fat i dig :)

Jeg trækker lod på torsdag d.8 kl.20.

Update: Bare lige for at undgå misforståelser så er det kun hæftet man kan vinde og ikke pulsvarmerne ;)

AFSLUTTET!

Shop amok

Det er vidst ved at være et stykke tid siden jeg har haft et “shoppe” indlæg så I bliver lige bombarderet med både nogle nye og lidt ældre køb, for jeg tror måske at der er et par ting imellem som kunne inspirere/friste andre ;)

Fantastisk kurv fra Paper Plane Home.
Lille ‘Dunny’ fra Kidrobot // Neon silkebånd fra Søstrene Grene
Ups kom til at købe endnu en kurv fra Paper Plane Home :)
Karls slidte yndlingssutsko fra Collegien (ADVARSEL: Der er voldsomt mange fristelser på deres side!!!)
Lækker og varm oversize-strik på tilbud fra et af mine yndlingsmærker American Vintage – De har en farlig outlet på deres online shop ;)
Højtaleren er fra Scandyna.
Jeg har indset at jeg simpelthen ikke kan undvære en ordenlig rygsæk og har endelig taget mig sammen og fået købt denne skønne, lysegrå sag af mærket Herschel. (Grey little America) købt hos ASOS
Lækker detalje med indeforet ik! :D
Der er en ekstra lomme indeni med god beskyttelse til min nye bærbar og så er der rigeligt med plads til bøger, min kæmpe-madpakke, kaffe mm og vigtigst af alt er den super komfortabel med padding i ryggen og skulderstropperne.
Jeg har fået en ny bedste ven så jeg er en lykkelig nørd – til skolestart blev udstyret opgraderet til MacBook Pro med Retina-skærm og 27″ Thunderbolt display – haps haps… 
Mine nye yndlingsefterårsstøvler fra Angulus – nok de mest komfortable sko jeg nogensinde har købt.
Karls vinterstøvler fra det svenske mærke Kavat – købt hos vores fantastiske skopusher Polkadotten på Istedgade :)
Vi har købt denne flyverdragt til Karl da den vandt bedst i test (testet af Teknologisk Institut) og ja så synes jeg faktisk også den er ret fin :)

Give Away – Rikki Tikki (Anne Nowak sengetøj) – AFSLUTTET!

Jeg bliver som mange andre ofte kontaktet mht. til at lave sponsorerede indlæg og jeg afviser for det meste da jeg synes sådanne indlæg hurtigt kan tynge en blog MEN en lækker (og relevant) sponsoreret præmie til mine dejlige læsere, ja det er da bare dumt at sige nej til ik!

Jeg har fået lov at udlodde en præmie fra Rikki Tikki Company. Præmien har jeg selv valgt og ja jeg er ikke så meget til TripTrap nisser MEN jeg er rigtig meget til lækkert sengetøj! Så…hold nu fast…hele
3 læsere har mulighed for at vinde 2 sæt valgfrit sengetøj fra deres egen serie ‘JUST’ med lækre prints af Anne Nowak.

Det er meget nemt at deltage, bare skriv i kommentarfeltet hvilke 2 sæt du kunne tænke dig at modtage hvis du bliver en af de heldige :) (kommer også i ekstra længde). Sidste frist for at deltage er mandag d.22 okt kl.20 og du kan se de heldige vindere d.23 oktober :)

OBS: Husk at skrive din mailadresse så jeg kan få fat i dig! Og bare lige for at undgå misforståelser så består et sæt af 1 hovedpune og 1 dyne.

OBS UPDATE: Jeg kan se at der er flere som kommer til at udgive deres kommentar flere gange og jeg tror det skyldes at man måske ikke tror at den er blevet posted på siden – hvis I vil se jeres kommentar er I nødt til at trykke “indlæs flere” som står i bunden af siden – det skyldes at der er så mange kommentarer – så bare rolig jeres kommentar ER blevet registret :)

GIVE AWAY AFSLUTTET
Se vinderne HER :)

1 Triangles Neon
OBS: Den røde er i virkeligheden NEON KORAL
som desværre gengives dårligt på billedet.
2 Triangles Douche

3 Fluff Neon
OBS: Den røde er i virkeligheden NEON KORAL 
som desværre gengives dårligt på billedet.
4 Fluff Green

Opskrift på Geometriske hæklede grydelapper

Jeg har gået med en idé og fiflet med en opskrift på et par grydelapper som er lidt hurtigere og nemmere at gå til end DISSE.  Og her er de så – det er efter sammen fremgangsmåde som de andre jeg lavede, hvor der er hæklet to sider og hvor man hæfter en thermium lag imellem, samt en neon-farvet elastik som ophæng. Her er massere af muligheder for at lege med farver, melerede toner og overgange så det er bare at gi’ los :)
Og ja en idé kommer sjældent alene, for prøv lige at se nogle fantastiske grydelapper Tusindfryd netop lagde ud igår, det er da lidt sjovt ik! :D Dem tror jeg helt sikkert også jeg skal prøve at lave :)

Hvis du laver mine grydelapper så giv et prej så linker jeg til dig :)

Update: Se Louises version HER, Trines HER, Christas HER, Maries HER og Sines HER :)

Dette var den første der blev lavet og som blev lige en anelse “for kort” men den fungerer nu stadig fint og farverne er lækre :)

OBS! Opskriften er kun til privat brug – så du har hverken lov til at sælge opskriften eller de ting du laver/hækler ud fra den.

OBS! Jeg hækler forholdsvis stramt så det er muligt at du er nødt til at småjustere med flere eller færre luftmasker når du starter.

Opskrift
Hæklenål #4
Dobbelt garn (så her kan du leget løs med farver:)- Jeg har brugt bomuldsgarn fra Søstrene Grene.
Thermium (kan købes HER)
Elastik (Denne er også købt i Stof2000)

rk    = række
lm    = luftmaske
fm    = fastmaske
km    = kædemaske

Alle rækker vendes med 1 lm.

Husk at hækle omkring enderne så du slipper for at hæfte undervejs ;)

Slå 20 lm op, vend med 1 lm (21 luftmasker ialt)
1 rk     1 fm i hver maske, vend med 1 lm (20)
2 rk     2 fm i den første m, 1 fm i hver m indtil du når den næstsidste maske i rækken, 2 fm i sidste m, vend med 1 lm (22)

Gentag række 1 og 2 til du har i alt 38 fm på rækken.
Nu skal du til at tage ind og gør som følgende (det er også her at du skifter farve)

3 rk   2 fm sm, 1 fm i hver m til der er 2 masker tilbage på rækken, 2 fm sm, vend med 1 lm (36)
4 rk   1 fm i hver m, vend med 1 lm

Gentag række 3 og 4 til du har 20 masker tilbage. Klip men husk at lade en lang snor være tilbage til at hæfte thermium laget fast med. Hæft eventuelle øvrige ender. Klip et lag thermium lag så det er lidt mindre en lappen. Du behøver kun et lag da det bliver ret tykt når lapperne er hæklet med dobbelt garn.

Hækl en lap magen til men hvor du ikke klipper til sidst, da du her skal hækle dem sammen.

Klip et stykke elastik (ca.10 cm så du har lidt at gøre med) og bind en knude.

Når du har hæftet thermium laget fast på den første lap, lægger du lagene ovenpå hinanden og hækler nu hele vejen rundt. I hjørnerne har jeg hæklet 2 fm i masken på højre side af hjørnet, 1 lm og 2 fm i næste m, altså masken på venstre side af hjørnet. Slut med 1 km i slutningen af omgangen.

Klip af og hæft ender.

God fornøjelse :)

Lysende neon-guldfisk…!

Den dejligste Cæcilie har jo lige være en tur i NY (læs: liiiidt misundelig) og med tilbage havde hun den fedeste souvenier til Karl – en guldfisk i neon der lyser og skifter farve i vand! (jep moren var nok mindst ligeså begejstret som sønnike) – den er så mega plastisk-fantastisk! :D

Den hedder Koitoy hvis du laver en google søgning fordi du bare MÅ eje sådan en ;)

Hæklede grydelapper med bobler

Jeg har været rimelig tilfreds med de grydelapper som jeg viste HER og som efterhånden har spredt sig i blogland og som også en del venner og familie har fået i gave. Men hånden på hjertet, så er der en ting der har naget mig, nemlig at de faktisk er en smule for tynde og at man ikke kan bruge dem til at tage de helt tunge ting ud af ovnen med. Som designer er det en mission der ikke er fuldført, så jeg har længe haft et ønske om at få lavet nogle hæklede grydelapper som både var lækre for øjet og hvor funktionen var i top – efter at have leget med boble-masker har jeg endelig fået lavet et bud på et sæt lækre grydelapper som ikke kun er til pynt ;) Jeg er kun nået at blive færdig med den ene men bliver simpelthen nødt til at vise dem frem da jeg synes de er blevet mega fede – når jeg har fået lavet den anden færdig lægger jeg også en opskrift/DIY ud ;)

Jeg har gjort dem et hak større efter mandens ønske og så er der syet et Themo-lag imellem :) De tager længere tid at lave end de andre men synes det er hele arbejdet værd!

Update: Så var der en opskrift klar lige HER :)

Forside med bobler.
Bagside: Thermolaget er hæftet med neongul sytråd så det ikke krøller sammen i vask.
Neongul elastik som hank.
Den har en god, stor flade…
Tykke og med themo-lag…
Her ligger sættet sammen, mangler bare liiige at gøre den anden helt færdig ;)