Hep Hey

Ahhhh vi er lige kommet tilbage fra ferie sydpå, nemlig hele vejen fra Sydfyn. Der har vi begge vores rødder og familie, så det var simpelthen så skønt at få så meget kvalitetstid, ikke mindst for Karl der virkelig har nydt det og ikke mindst hans bedste- og oldeforældre.

Nu er jeg tilbage og jeg kan meddele at hæklenålen er blevet brugt flittigt, men endnu engang skal jeg være ih så åh så hemmelighedsfuld og kan ikke løfte sløret for kreationerne endnu – jeg håber nemlig at kunne omsætte det til et lille hæklehæfte indenfor den nærmeste fremtid (læs: inden jul ;)
Og så er der jo også sket noget andet stort mens vi har været afsted…bloggen har rundet 1000 læsere!!!!!!!!!!!!! CRAZY! Det havde jeg aldrig turde drømme om og jeg er meget beæret over at I vil læse med – tusind tusind tak, det betyder mere end I aner <3
Vi har byttet plads…
Hep Hey så var man i Hendes Verden – tak for omtalen :)
Rimelig sej brandbil fra Oldeforældrene!

På rov
Forsyninger fra Tante Grøn
Softice!
Kvalitetstid med morfar

Lopper på Sydfyn

Jeg er virkelig alt for dårlig til at komme på loppemarkeder selvom jeg elsker det. Nu har vi været nogle dage på Sydfyn og jeg fik endelig taget mig sammen til at komme afsted. Jeg kunne godt mærke at jeg ikke var i træning, men lidt kom der da med hjem:

  1. Helt klart det bedste køb – en fantastisk lille bitte træfugl som skal hjem og bo i sætterkassen – jeg synes den er super charmerende og det er klart de bedste 2 kr. jeg længe har brugt :D
  2. En lille håndfuld knapper i dejlige farver
  3. En lyseblå gåvogn fra IKEA som kan stå hjemme hos bedsteforældrene – Karl er skisme lige begyndt at spæne stuen rundt, det er SÅ vildt! Han er jo kun knap 9 måneder så hans mor er MEGET stolt! :D
Ja han har lige fået en mursten i vognen så den ikke tipper…lidt snyd men alle kneb gælder ik :)
En lidt snottet men MEGET stolt Karl :)

I en grøftekant

I en grøftekant fik jeg lige plukket en ordenlig skål moreller/blommer/smage godt bær :)
Og nej det er desværre ikke i Kbh at de har så skønne grøftekanter men på Sydfyn. Forinden havde jeg lige plukket og spist en håndfuld brombær samt en dejlig sød pære. Det er da idylisk! :)


– Posted using BlogPress from my iPhone

Sæbebobler

Jeg ELSKER sæbebobler og har det vidst fra min kære mor for hjemme hos hende kan man, ligesom hos mig, altid kan finde nogle sæbebobler i skabet. Min mor introducerede sæbeboble-magien for Karl i weekenden og det blev til mange minutters underholdning :)

Sydfynsk hygge

Vi har brugt weekenden i det sydfynske hvor vi bl.a. har været til et smukt bryllup men ellers har den primært stået på intens hygge hos familien. Derudover har jeg fundet ud af hvordan Kauni-tæppet skal se ud i store træk – jeg glæder mig til at vise jer det…skal vi sige om halvandet år!!!? :D

Sneak peak af det kommende Kaunitæppe
Kvalitetstid hos bedste aka min svigermor (hende med den smukke poncho) – garnet ligger selvfølgelig fremme og Karl har fundet lykken i form af et målebånd – en masse skønne centimeter at knaske sig igennem (og har I lige set de fine overalls Karl har på ;)

Morgenhygge med far og Peter Plys
Tante Julie og Karl med foldede hænder vender verdenssituationen

Billedespam fra det sydfynske!

SÅ er jeg tilbage på bloggen :)
Karl og jeg er lige kommet hjem fra nogle dage i det sydfynske. Vi har haft en intenst program for der skulle slåes mange fluer med et smæk og der skulle klemmes en masse kvalitetstid ind.

  • Vi var først hos min svigermor(Karls bedste) hvor vi bl.a. var nede i hendes fantastiske lille blå kolonihavehus. Jeg fik købt et par nøgler med fra garnbutikken og Karls farbror og tante kiggede også forbi til lidt hygge.
  • Vi var også en tur forbi min farmor og farfar (Karls oldeforældre). Vi fik den helt store rundtur i haven hvor der stod et hav af de skønneste roser i alle farver og størrelser.
  • Det blev også til en kop kaffe hos min mors veninde og hendes dejlige krølhårede søn.
  • Sidst men ikke mindst var vi selvfølgelig også hjemme hos mine forældre hvor den stod på hjemmelavet saft, jordbærtærte og ikke mindst MORS FRIKADELLER!!!! (tror jeg spiste 5!) Vi skulle også lige ind og hilse på den søde gamle nabokone (hvor jeg plejede at få sukkermadder da jeg var lille). Mine to dejlige brødre var heldigvis også hjemme så Karl fik rigeligt opmærksomhed.
  • Turen sluttede af med et kort visit hos min mormor(Karls oldemor) på plejehjemmet og SÅ ventede der ellers lige en lang togtur i varmen! 

Det var en fantastisk skøn tur men for pokker for er det også dejligt at være hjemme igen – tror både Karl og jeg lige skal slappe lidt af de næste dage, det er hårdt at hygge sig så meget på så kort tid! :)

Der er ikke noget mere hyggeligt end bedstes lille blå koloni-havehus
MUMS for min mors hjemmelavede jordbær-hyldeblomst saft :)
Ollerup Sø
På vej ned at besøge oldefar og oldemor
Tjek lige denne rose ud! Det lykkedes mig at finde en neonfarvet i min farmor og farfars have :)
Karl hos sin oldefar :)

Karl hos sin morbror Thomas
Karl hos sin morbror Michael
Min smukke mor, Karl og Samuel
Ren Morten Korch!
Paparazzi!!! Karl forsøger at gemme sig som en anden kendis (men fair nok for der blev VIRKELIG taget mange billeder – det er hårdt at være centrum!)
Min farmors yndlingsrose – er den ikke bare alt for skøn! Og så duftede den tilmed vanvittig godt…

Teatime & Aura

Teatime & Aura ligger i Svendborg og ligger inde med vores 2 yndlings-te-blandinger!!
Butikken er fyldt med skøn stemning, fantastisk aroma og god vejledning.

Teen kan købes online men freagten er desværre ret dyr, så stik hellere hovedet forbi hvis du er på disse kanter :)

Disse 2 slags te her, ryger der store mængder af hjemme hos os, så vi sørger for at købe store poser når vi er på visit hjemme Sydfyn :)  Den ene er en hvid te der hedder “Hvid Champagne” og den anden er en urte-te “Cool Mint” (lakridsrod, æblestykker, lemonengræs, marokkansk mynte og citrusolier…MUMS siger jeg bare!- og den er også super lækker som is-te!!)

Hvid Champagne
Cool Mint

Sy’Fyn

Både kæresten og jeg selv er fra Sydfyn. Derfor har vi lige været en tur hjemme og vise Karl frem for oldeforældrene mm. Svendborg er nu en dejlig lille plet – solen skinnede så vi var da lige nødt til forbi havnen og suge lidt sydfynsk idyl til os…:)

Når man kommer væk og så kommer tilbage ser man pludselig detaljer man ikke før har lagt mærke til – det er da en super fin drikkehane på havnen.
Det var koldt men solen skinnede så vi var helt ude på molen og kigge.